Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Naturbeskyttelse

Oprindelig forfatter HHz

 FIGUR 20-4. Blegblå anemone, Bornholm.

FIGUR 20-4. Blegblå anemone, Bornholm.

For mange mennesker er skoven pr. definition natur, og tanken om, at der skulle være behov for naturbeskyttelse i skoven virker fremmed. Imidlertid har vore skove, som det bl.a. fremgår af kapitlet Skovenes historie, været udsat for århundreders menneskelig påvirkning, først og fremmest med henblik på træproduktion. Hårdhændet skovdrift, ensretning, dræning (se Mennesket), opsplitning på små arealer og spredning af indførte og invasive arter har sat sit præg på skoven og bevirket, at den vilde skovnatur mange steder har fået trange kår.

Naturbeskyttelse i skov har – overfladisk set – altid haft lettere vilkår end naturbeskyttelse i landbruget. Danmark er naturligt et skovland, mange naturprocesser forløber i retning af tilgroning og skov, og endelig er en meget stor del af vort naturlige plante- og dyreliv knyttet til skov. Desuden er produktionen i skov mindre intensiv og mere langvarig end produktionen i landbruget. Der er derfor bedre muligheder for vilde dyr og planter på skovens dyrkningsflader end på landbrugets marker, selv om skovene bestemt ikke er gået fri for hårdhændet dræning. Selv i en monokultur af ensaldrende rød-graner er der mere plads til vild natur end på en bygmark.

 FIGUR 20-5. Lille flagspætte.

FIGUR 20-5. Lille flagspætte.

Mange af skovens arter har da også vist sig udmærket at kunne trives i det forstlige skovbrug, f.eks. hvid anemone, bingelurt, bogfinke, musvit, rådyr osv. De arter, der har sværere ved at tilpasse sig, ser man af indlysende grunde ikke så meget til. Det er arter som hasselmus, lungelav, skjoldbregne, taks, blegblå anemone, lille flagspætte og trælevende smældere m.m. De figurerer alle i den såkaldte “rødliste”, der blev udarbejdet i 1997 over arter, som er sårbare og truede i Danmark (boks 20-1). Næsten halvdelen af rødlistens arter har tilknytning til løvskov.

Annonce

Det, vi opfatter som værdifuld skovnatur, er ikke kun urskovsnaturen, men også naturtyper præget af langvarig udnyttelse, f.eks. græsningsskove, dyrehaver og egekrat, som dels rummer mange af urskovens elementer, og dels har givet plads til dyre- og plantesamfund, som har svært ved at klare sig andre steder i det stedse mere regulerede og opdyrkede Danmark. Sikring af de værdifulde skovtyper – og de tilknyttede dyre- og plantearter – for eftertiden kræver naturbeskyttelse.

Boks 20-1. Rødlisten

Rødlisten 1997 er en fortegnelse efter international standard over plante- og dyrearter, der enten er i fare for at forsvinde fra Danmark, er forsvundet eller er sjældne. Rødlisten omfatter kun de plante- og dyregrupper, hvis aktuelle og tidligere udbredelse inden for området er tilstrækkelig velkendt.

I rødlisten er der i flere underlister gjort status over ca. 10.000 af de ca. 30.000 arter, som er registreret i Danmark. Listerne gør det muligt at overskue mængden af særligt beskyttelseskrævende arter. Desuden fortæller de om, hvor i naturen disse arter lever, og hvad der truer dem. Forskellige landes rødlister gør det muligt at vurdere arterne i både et nationalt og et internationalt perspektiv. En art kan f.eks. være beskyttelseskrævende på globalt plan, men stadig være relativt almindelig i Danmark, eller forholdsvis almindelig på globalt plan, men sjælden i Danmark.

Summen af arter, der anses for at være i fare for at forsvinde fra dansk natur, udgør 3142 – knap 30 % af arterne på listen. Heraf har over 50 % tilknytning til skov. Flere af rødlistens arter er i fremgang, f.eks. er rovfuglebestanden steget efter indførelse af fredning og udfasning af DDT og andre miljøfarlige stoffer. Den dominerende tendens er dog, at vore naturområder er for små, for opsplittede og af for ringe kvalitet til at kunne opret holde levedygtige bestande af de truede arter. Truslerne i skove er især omlægning af skovdriften, ændringer i træartsvalg, tilgroning af skovmoser og andre skovlysninger og manglen på hullede træer og dødt ved i store dimensioner. Se også Skovbundsplanternes status.

NID-4-800.png

Antal rødlistede arter i forskellige naturtyper. Efter Wilhjelmudvalget, 2001.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Hübertz: Naturbeskyttelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485328

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk