A. Indsamling af boreprøver fra træ til aldersbestemmelse og dendro-økologiske undersøgelser (træringsanalyser). Variationen i årringsbredden kan give et billede af træets vækstforhold, herunder påvirkninger fra klima, insekter og skovdrift. Foto: P. Friis Møller.
Skovforskning
Skovene har stor videnskabelig interesse som produktionsapparat og ressource, som natur og levested og som kultur og historie. Vores viden om dem er opbygget gennem talrige iagttagelser, forsøg og undersøgelser, som mange forskellige enkeltpersoner, universiteter, institutioner, museer og foreninger har gennemført gennem mange år; især de sidste 200. Arbejdet har været udført med vidt forskelligt formål og fokus: f.eks. produktion, historie, plante- og dyreliv, jordbund, vandstand, kredsløb og økologiske eller sociale sammenhænge.
Produktionsmæssig forskning I takt med opbygningen af et egentligt skovbrug og etablering af en skovbrugsuddannelse sidst i 1700-tallet steg behovet for et bedre videngrundlag; især på områder, der kunne forbedre skovdyrkningen og øge udbyttet fra skovene. Derfor fik en stor del af skovforskningen et klart økonomisk-produktionsmæssigt sigte, ligesom økonomisk betydningsfulde træarter samt skadevoldende eller jagtbare organismer fik størst opmærksomhed.
Afprøvning af nye træarter blev indledt i Forstbotanisk Have ved Charlottenlund i 1835 og udvidet med oprettelsen af Arboretet i Hørsholm i 1936, hvor der den dag i dag bl.a. forskes i træarternes genetik og forædling. I 1901 blev der oprettet en egentlig skovforskningsinstitution, Statens forstlige Forsøgsvæsen, hvis fokus især var rettet mod skovbrugets produktionsbevoksninger.
På grund af træers lange levetid var og er det nødvendigt med langsigtede undersøgelser, der bl.a. går ud på at sammenligne forskellige træarter eller herkomster (provenienser) eller forskellige behandlinger af samme art (f.eks. forskellig hugststyrke, gødskning o.l. under varierende forhold).
Undersøgelserne foregår på særlige prøveflader, hvor træerne ofte bliver kortlagt, afmærket og fulgt med regelmæssige målinger. Den første danske prøveflade blev allerede taget i brug i 1784-85 af hovedmanden bag fredskovsforordningen, C.D.F. Reventlow (1748-1813). Han fulgte selv tilvæksten med regelmæssige målinger, og bl.a. på dette grundlag skrev han den første skovbrugsvidenskabelige afhandling i Danmark. I alt er der gennem tiden etableret ca. 1.000 langsigtede (10-200 årige) forsøg med prøveflader i de danske skove med fokus på produktion, træarter og provenienser, dyrkningsgrundlag, flora og fauna m.m.
B. Billedet viser vegetationshistorikeren og skovforskeren, statsgeolog Svend Th. Andersen (1924-2009) i Draved Skov med nogle særlige pollenfælder. Gennem langsigtede undersøgelser af pollenfaldet i nutidige naturskove i den slags fælder fås bl.a. viden om klimaets indvirkning på træarternes pollenproduktion. Sammen med undersøgelser af vegetationen og af aflejringer i skoven er det muligt at opnå en bedre forståelse af sammenhænge i fortid, nutid – og fremtid. Foto: P. Friis Møller.
Biologisk-økologisk forskning Forskning i naturlige og urørte skoves økologi, dynamik og udvikling har op gennem 1900-tallet været noget spredt og er bl.a. blevet igangsat med forskelligt formål på Vorsø og Nørholm Hede og i Draved Skov, Suserup Skov, Strødamreservatet, Longelse Bondegårdsskov, Løvenholmskovene og Kaløskovene (figur 13-5, boks 7-1 og 8-1). Statens forstlige Forsøgsvæsen har gennem næsten 100 år fulgt udviklingen i trævegetationen på den fredede Nørholm Hede, mens Danmarks Geologiske Undersøgelse (nu GEUS) siden 1948 har forsket i naturlige, urørte bevoksninger i bl.a. Draved Skov for bedre at kunne forstå den naturlige skovdynamik og opnå en bedre tolkning af pollendiagrammerne (se Geologien, 1800-tallets sidste del og de følgende afsnit).
Skovovervågning En vigtig del af indsatsen består i at følge skovenes udvikling på landsplan med hensyn til areal, træartsfordeling, vedmasse, tilvækst, biodiversitet, sundhedstilstand og friluftsudnyttelse m.m. Denne statistiske overvågning af skovene blev indledt i 1888 med regelmæssige spørgeskemaer til skovejerne, men har siden 2002 bygget på mere udbyggede undersøgelser af stikprøver i tilknytning til et landsdækkende 2 x 2 km-net.
Desuden foregår der gennem intensiv overvågning af stofkredsløb på udvalgte, permanente prøveflader en systematisk overvågning af skovenes sundheds- og næringsstoftilstand. Formålet er bl.a. at kunne sammenholde ændringer i skovenes vækst og tilstand med menneskeskabte og naturlige påvirkninger, herunder luftforurening og klimaændringer. Denne overvågning er nærmere omtalt under Skovovervågning. I 2003 blev det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA) igangsat. Programmet skal også følge udviklingen i skovenes naturindhold.
Skovforskningens udvikling Skovforskningen udvikler sig i takt med øget indsigt og nye metoder og teknikker, bl.a. inden for EDB, GPS og fly- og satellitoptagelser samt tilkomsten af nye problemstillinger. Den må i sagens natur være langsigtet og bredspektret, men har løbende ændret fokus i takt med samfundets skiftende behov og ønsker og ikke mindst finansieringsmulighederne.
I 1950’erne, 60’erne og 70’erne lå tyngden især på økonomi og nåletræproduktion, fra 1970’erne også på flersidig udnyttelse, herunder befolkningens brug af skovene. I 1980’erne var der fokus på mulig indvirkning af luftforurening (forsuring og ”skovdød”) og i 1990’erne på biologisk mangfoldighed, naturskov, urørt skov, indikatorer og naturnær skovdrift. Omkring årtusindskiftet blev opmærksomheden for alvor rettet mod klimaændringerne – både spørgsmålet om hvordan skovene vil blive påvirket, og om hvordan de kan tilpasses til og i øvrigt mindske virkningen af disse gennem øget optag af CO2, herunder ved levering af træ til bioenergi og oplagring af CO2 i træprodukter.
I 1991 blev Statens forstlige Forsøgsvæsen og flere andre skovforskningsinstitutioner forenet i Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL), og i 2004 blev skovforskningen med tilhørende uddannelser yderligere samlet til Skov & Landskab på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der i 2007 blev til Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) på Københavns Universitet. Tilsvarende blev Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der udarbejder den danske rødliste og bl.a. forsker i skovenes flora, pattedyr og fugle, en del af Århus Universitet.
Efter årtusindskiftet har skovforskningen i stigende omfang deltaget i internationalt samarbejde, men er samtidig blevet ramt af flere nedskæringer på universiteter og forskningsinstitutioner.
|
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.