Jordens skove

Der har været skove på Jorden i 350 millioner år. En kort tid i forhold til planetens alder på 4,6 milliarder år og selve livets på omkring 3,8 milliarder år.

Skov er den potentielt naturlige vegetation overalt på kloden, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned er over 10 °C, den årlige nedbør mindst 200 mm, og højst én måned i vækstsæsonen er helt uden nedbør (figur 1-1).

Jordens samlede skovareal blev i 2005 opgjort til ca. 4 mia. ha, ca. 30 % af Jordens landareal eller godt 900 gange Danmarks areal. De største skovlande er Rusland, Brasilien, Canada og USA. På grund af Ruslands store skove er Europa med 1 mia. ha klodens skovrigeste verdensdel (figur 1-2).

Det globale skovareal har længe været faldende, og siden år 2000 har nettotilbagegangen ifølge FAO’s opgørelser ligget på godt 7 millioner ha årligt svarende til 0,4 %. Dette tal dækker over, at der i troperne sker en endnu større tilbagegang, nemlig ca. 13 millioner ha pr. år, og at der uden for troperne sker en fremgang på ca. 6 millioner ha pr. år.

Nåleskovene fylder mest, navnlig på den nordlige halvkugle. Denne nordlige (boreale) nåleskov findes især i det nordlige Rusland-Sibirien, som huser omkring en tredjedel af alle Jordens træer. Det russiske ord taiga for denne skov af gran og fyr med indslag af birk og asp er ligefrem blevet international betegnelse for denne type skov, også i Nordamerika.