Den internationale definition på skov

Selv om der findes flere forskellige opfattelser af, hvad skov er – folkelige, kulturhistoriske, skovhistoriske, biologisk-økologiske, forstlige, økonomiske og juridiske – er der nogenlunde enighed om, hvordan skov skal defineres i de internationale opgørelser.

FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, udtrykker det således: [Skov er] landområder, der er større end 0,5 ha og bevokset med træer, som kan nå en højde på mindst 5 meter på lokaliteten, hvor trækroner dækker mindst 10 % af arealet, samt hvor hovedanvendelsen af arealet ikke er landbrug. Siden 1999 er denne definition også blevet anvendt i den danske skovstatistik; dog med den tilføjelse, at de enkelte skovarealer skal være mindst 20 m brede.

Til skovarealet medregnes også rydninger, stormfaldsarealer, brandtomter og andre midlertidigt ubevoksede arealer samt ubevoksede arealer, der er nødvendige for skovdriften. Det er f.eks. skovveje, brandbælter, oplagspladser og tjenestehuse i skoven. Derimod omfatter det skovbevoksede areal ikke frugtplantager, parker, haver, sommerhusområder og planteskoler uden for den egentlige skov. Til gengæld bliver landbrugsjord med juletræs- eller pyntegrøntproduktion i Danmark også medregnet til skovarealet, selv om det af den enkelte jordejer ofte betragtes og håndteres som en landbrugsafgrøde.

Ud over dette egentlige skovareal har man i Danmark en kategori af “andet træbevokset areal”, der omfatter arealer, hvor træernes kroner dækker mellem 5 og 10 % af det samlede areal. Det drejer sig især om tilgroende heder, moser og klitter.

De fleste af de tal, som anføres i dette kapitel, bygger på opgørelser efter disse definitioner, navnlig på “Skove og plantager 2006”, hvis data stammer fra 2005.