Skovens vækst består i summen af de enkelte træers vækst. En del af det organiske stof, træerne løbende danner (bruttoproduktionen), anvender de selv i deres respiration. I almindelighed bruger træerne i et køligt tempereret klima omkring 45 % af deres stofproduktion til dette formål. Den del på ca. 55 %, der ikke forbruges til respiration, kaldes nettoproduktionen. Af det organiske stof er ca. 47 % kulstof.
I tropisk regnskov er den del af produktionen, der bruges til respiration hos træerne, noget højere end hos skov i tempereret klima; den kan meget vel være 75 %, sådan at der altså kun er 25 % tilbage til nettoproduktion. Da der imidlertid i løbet af et år dannes en meget større mængde organisk stof i den tropiske regnskov, er resultatet, at den årlige nettoproduktion bliver af mindst samme størrelse som hos tempereret løvskov under gode vækstbetingelser.
En del af træernes nettoproduktion må skoven “afgive” til planteædere som hjorte, harer, mus, fugle og ikke mindst insekter. En anden del går til nedbrydende mikroorganismer som bakterier og svampe, efter at de dannede plantedele er døde. Når året er omme, er der dog som regel et overskud tilbage.
Nettoproduktionens størrelse afhænger af træartssammensætningen, træernes alderssammensætning, naturforholdene på voksestedet og det enkelte års vejrforhold. I figur 9-15 ses som eksempel et stofproduktionsdiagram for bøg, dvs. en afbildning af, hvor store mængder organisk stof, bøgebevoksninger af forskellig alder producerer pr. ha om året. Til sammenligning kan hurtigtvoksende nåletræarter på voksesteder med god vand- og næringsstofforsyning præstere en årlig nettoproduktion på 14-16 tons pr. ha og lejlighedsvis mere. Langsomtvoksende fyrrearter på tørre, sandede voksesteder når kun en årlig nettoproduktion på 2-3 tons pr. ha, undertiden endda mindre.
Den årlige nettoproduktion varierer som nævnt med alderen, og det gør dens fordeling på de forskellige dele af træet også. Som det ses i figur 9-16 kommer stammerne (og de større rødder) med alderen til at indeholde en stadig større del af den opsparede nettoproduktion.
Skovens buske yder som regel kun et beskedent bidrag til skovens stofophobning, mens urterne på skovbunden stort set ingen ophobning bidrager med fra år til år – det hele ender som føde for dyr og mikroorganismer.
Skovtype | God bonitet | Middel bonitet | Dårlig bonitet |
---|---|---|---|
Bøg | 17 | 12 | 7 |
Eg | 14 | 10 | 7 |
Ask | 9 | 7 | 5 |
Ahorn | 20 | 14 | 9 |
Rød-gran | 25 | 17 | 11 |
Ædelgran | 30 | 25 | 20 |
Skov-fyr | 12 | 7 | 4 |
Douglasgran | 32 | 27 | 22 |
TABEL 9-2. Den maksimale, årlige nettoproduktion af stamme- og grenmasse i forskellige træarter på tre forskellige voksesteder (boniteter). Tallene er m3 pr. ha. Efter Statens Forstlige Forsøgsvæsen, 1990. |
TABEL 9-2 sammenstiller tal for den maksimale, årlige nettoproduktion af stamme- og grenemasse målt i volumen hos forskellige træarter.
Da der for landet som helhed plantes flere træer, end der fældes, sker der en nettooptagelse af kulstof i de danske skove. Typisk ligger optagelsen på 1,2-1,5 millioner tons kulstof om året, og den samlede biomasse ligger på ca. 36 millioner tons kulstof. Til sammenligning kan det nævnes, at der fra landbrugsarealerne sker en nettoudledning af samme størrelsesorden (0,81,2 millioner tons kulstof) og at der samlet er ca. 425 millioner tons kulstof i de danske landbrugsjorde. Danmark som helhed udleder ca. 25 millioner tons kulstof bundet i CO2 (svarende til 95 millioner tons CO2).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.