Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skovens vækst

Oprindelig forfatter JeDr

 FIGUR 9-15. Stofproduktionsdiagram for bøg på gode voksesteder i Danmark. Øverste kurve viser årlig bruttoproduktion, nederste kurve årlig nettoproduktion. I intervallet fra 20 til 70 år er nettoproduktionen af bark, ved og større rødder 9-10 tons pr. ha. Yngre og ældre bøg har lavere produktion. Bruttoproduktionen varierer tilsvarende med alderen. Forskellen mellem brutto- og nettoproduktion er 5-6 ton pr. ha eller ca. 45 % af bruttoproduktionen.

FIGUR 9-15. Stofproduktionsdiagram for bøg på gode voksesteder i Danmark. Øverste kurve viser årlig bruttoproduktion, nederste kurve årlig nettoproduktion. I intervallet fra 20 til 70 år er nettoproduktionen af bark, ved og større rødder 9-10 tons pr. ha. Yngre og ældre bøg har lavere produktion. Bruttoproduktionen varierer tilsvarende med alderen. Forskellen mellem brutto- og nettoproduktion er 5-6 ton pr. ha eller ca. 45 % af bruttoproduktionen.

Skovens vækst består i summen af de enkelte træers vækst. En del af det organiske stof, træerne løbende danner (bruttoproduktionen), anvender de selv i deres respiration. I almindelighed bruger træerne i et køligt tempereret klima omkring 45 % af deres stofproduktion til dette formål. Den del på ca. 55 %, der ikke forbruges til respiration, kaldes nettoproduktionen. Af det organiske stof er ca. 47 % kulstof.

I tropisk regnskov er den del af produktionen, der bruges til respiration hos træerne, noget højere end hos skov i tempereret klima; den kan meget vel være 75 %, sådan at der altså kun er 25 % tilbage til nettoproduktion. Da der imidlertid i løbet af et år dannes en meget større mængde organisk stof i den tropiske regnskov, er resultatet, at den årlige nettoproduktion bliver af mindst samme størrelse som hos tempereret løvskov under gode vækstbetingelser.

En del af træernes nettoproduktion må skoven “afgive” til planteædere som hjorte, harer, mus, fugle og ikke mindst insekter. En anden del går til nedbrydende mikroorganismer som bakterier og svampe, efter at de dannede plantedele er døde. Når året er omme, er der dog som regel et overskud tilbage.

Annonce

 FIGUR 9-16. Nettoproduktionens fordeling til stammer, grene, rødder, nåle og kogler hos skov-fyr på forskellige alderstrin. Den del, der er indeholdt i stammerne efter 15 år, er godt 30 % af den opsparede nettoproduktion på dette tidspunkt, mens den efter ca. 50 år er 50 %. Med voksende alder findes altså en stigende del af den opsparede produktion i stammerne. Billedet gælder principielt for alle træarter, men de præcise tal vil variere.

FIGUR 9-16. Nettoproduktionens fordeling til stammer, grene, rødder, nåle og kogler hos skov-fyr på forskellige alderstrin. Den del, der er indeholdt i stammerne efter 15 år, er godt 30 % af den opsparede nettoproduktion på dette tidspunkt, mens den efter ca. 50 år er 50 %. Med voksende alder findes altså en stigende del af den opsparede produktion i stammerne. Billedet gælder principielt for alle træarter, men de præcise tal vil variere.

Nettoproduktionens størrelse afhænger af træartssammensætningen, træernes alderssammensætning, naturforholdene på voksestedet og det enkelte års vejrforhold. I figur 9-15 ses som eksempel et stofproduktionsdiagram for bøg, dvs. en afbildning af, hvor store mængder organisk stof, bøgebevoksninger af forskellig alder producerer pr. ha om året. Til sammenligning kan hurtigtvoksende nåletræarter på voksesteder med god vand- og næringsstofforsyning præstere en årlig nettoproduktion på 14-16 tons pr. ha og lejlighedsvis mere. Langsomtvoksende fyrrearter på tørre, sandede voksesteder når kun en årlig nettoproduktion på 2-3 tons pr. ha, undertiden endda mindre.

Den årlige nettoproduktion varierer som nævnt med alderen, og det gør dens fordeling på de forskellige dele af træet også. Som det ses i figur 9-16 kommer stammerne (og de større rødder) med alderen til at indeholde en stadig større del af den opsparede nettoproduktion.

Skovens buske yder som regel kun et beskedent bidrag til skovens stofophobning, mens urterne på skovbunden stort set ingen ophobning bidrager med fra år til år – det hele ender som føde for dyr og mikroorganismer.

SkovtypeGod bonitetMiddel bonitetDårlig bonitet
Bøg17127
Eg14107
Ask975
Ahorn20149
Rød-gran251711
Ædelgran302520
Skov-fyr1274
Douglasgran322722
TABEL 9-2. Den maksimale, årlige nettoproduktion af stamme- og grenmasse i forskellige træarter på tre forskellige voksesteder (boniteter). Tallene er m3 pr. ha. Efter Statens Forstlige Forsøgsvæsen, 1990.

TABEL 9-2 sammenstiller tal for den maksimale, årlige nettoproduktion af stamme- og grenemasse målt i volumen hos forskellige træarter.

Da der for landet som helhed plantes flere træer, end der fældes, sker der en nettooptagelse af kulstof i de danske skove. Typisk ligger optagelsen på 1,2-1,5 millioner tons kulstof om året, og den samlede biomasse ligger på ca. 36 millioner tons kulstof. Til sammenligning kan det nævnes, at der fra landbrugsarealerne sker en nettoudledning af samme størrelsesorden (0,81,2 millioner tons kulstof) og at der samlet er ca. 425 millioner tons kulstof i de danske landbrugsjorde. Danmark som helhed udleder ca. 25 millioner tons kulstof bundet i CO2 (svarende til 95 millioner tons CO2).

Produktion og biomasse i urørt skov

Hos skov, som gennem lang tid har henligget i en urørt tilstand (det kan være under tropisk såvel som tempereret klima), kan der i kortere eller længere perioder opstå en ligevægt, hvor den samlede årlige nettoproduktion enten tjener som føde for planteædere eller afkastes som dødt organisk stof. Der sker altså ikke en løbende opsparing af nettoproduktion. Til gengæld vil skoven indeholde langt større mængder af dødt organisk stof på skovbunden og i form af stående døde træer, end bevoksninger, der drives forstligt.

 FIGUR 9-17. Klupning af egetræ, her et afmærket hovedtræ, dvs. et særligt velformet og lovende træ, som skal fremmes i de kommende 60-100 års skovdrift.

FIGUR 9-17. Klupning af egetræ, her et afmærket hovedtræ, dvs. et særligt velformet og lovende træ, som skal fremmes i de kommende 60-100 års skovdrift.

Den mængde levende, organisk stof, som den urørte skov indeholder (dens biomasse), antager en størrelse, der er bestemt af voksestedets naturforhold og skovens artssammensætning. Påvirkninger, som f.eks. stormfald, brand, tørke eller insektangreb (kapitlet Dynamik og forstyrrelser i skoven), fører imidlertid til betydelige udsving i denne størrelse, idet der sker en nedbrydning af levende masse efterfulgt af en fornyet opbygning. I forbindelse med stormfald og andre lignende påvirkninger indtræder der derfor en kort periode med fald i mængden af levende organisk stof, som så efterfølges af en lang periode med opsparing, indtil en ligevægt igen er nået. Noget tilsvarende gør sig gældende, når skov bryder sammen på grund af ælde.

Måling af skovens vækst

Inden for skovbruget måler man med års mellemrum de forskellige bevoksningers stammevedmasse. Ved at trække forrige målings resultat fra, kan man beregne tilvæksten.

For at opgøre vedmassen måler man træernes højde ved hjælp af f.eks. et klinometer og stammediameteren 1,3 m over jorden ved hjælp af en klup (af form som en stor skydelære, figur 9-17) eller et omkredsbånd. Ud fra stammediameteren beregnes stammernes samlede grundflade pr. ha i denne højde. Ved at gange træhøjden med den samlede grundflade og med en reduktionsfaktor (formtallet), der justerer for, at stammernes diameter ikke er ens hele vejen op til toppen, beregnes det samlede volumen af vedmasse i m3 pr. ha. Gennem yderligere undersøgelser kan man også fastlægge, hvor stort et volumen der er indeholdt i grenene.

NID-4-440.png

NID-4-441.png

FIGUR 9-18. Bonitetsdiagram for bøg. Af højde/ alderskurverne bestemmes boniteten. Af tilvækst/ alderskurverne bestemmes tilvæksten ud fra alder og bonitet. Jørgen Strunge efter Møller, 1974.

Der er udviklet såkaldte bonitetstabeller og -diagrammer for de økonomisk vigtigste træarter. Heri kan den årlige produktion i m3 pr. ha bestemmes ud fra højde og alder, når en række standardbetingelser er opfyldt (figur 9-18).

Inden for økologien og plantefysiologien er man også interesseret i at måle forskellige skoves produktion – både deres brutto- og deres nettoproduktion. Til det formål bruges andre teknikker som f.eks. indsamling, tørring og vejning af blade, veddele fra stammer og grene, rødder, blomster og frugter for herigennem at beregne tilvækst af organisk stof over fastlagte tidsperioder. Det bruges også at indeslutte blade i særlige beholdere for herigennem at måle mængden af kuldioxid, som passerer ind i og ud af bladene; på den måde kan grundlæggende processer bag træernes vækst beskrives.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Dragsted: Skovens vækst i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485060

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk