FIGUR 17-38. Garnfanget marsvin.

.

Marsvin og havfugle kan blive fanget i garn og drukne (figur 17-38). Danske fiskere står for en stor del af garnfiskeriet i Nordsøen, og undersøgelser har vist, at danske garnfiskere i perioden fra 1994 til 1998 årligt fangede omkring 7000 marsvin. Det svarer til, at lidt mere end 2 % af bestanden årligt blev fjernet.

En så stor bifangst kan være problematisk for bestanden, og det blev derfor påbudt at sætte pingere på garnene i perioden fra august til september i fiskeriet efter torsk i nærheden af vrag, hvor bifangsten af marsvin havde vist sig at være særlig stor. Pingere er små batteridrevne støjsendere, som skræmmer marsvinene væk fra garnene og derved reducerer bifangsten betydeligt. Indførslen af pingere og garnfiskeriets generelle tilbagegang har betydet, at bifangsten er faldet en del fra 1998 til 2002.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Bifangster af marsvin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig