Sildebestandene i Nordsøen og Østersøen kan opdeles i en række stammer med hver deres livsforløb. I Nordsøen gyder de fleste stammer om efteråret. I Østersøen og de indre danske farvande sker gydningen om foråret.
Sild
FIGUR 17-29 (a). Nordsøsild. Udviklingen i fangst og fiskeridødelighed.
FIGUR 17-29 (b). Nordsøsild. Udviklingen i rekruttering og gydebestand.
Nordsøsilden
Nordsøsildens gydepladser findes langs den engelske og skotske kyst (figur 17-27). Den kan opdeles i tre forskellige stammer. Den nordligste, Buchan-silden, gyder i august-september ved Shetlandsøerne. Den midterste, Dogger-silden, gyder i september-oktober omkring Doggerbanke, og den sydligste, Downs-silden, gyder i december-januar i den sydligste del af Nordsøen og i Den Engelske Kanal.
Silden lægger sine æg på bunden, hvor de klæbes til sten eller tang. Når sildeæggene er klækket, driver larverne med strømmen tværs over Nordsøen til opvækstområder langs den jyske vestkyst og ind i Skagerrak og Kattegat. Transporten over Nordsøen foregår om vinteren og afhænger af strømmen. Hvis den svigter, når larverne ikke frem til opvækstpladserne. Transporten over Nordsøen lader til at have været svækket i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, hvor rekrutteringen til sildebestanden faldt. Faldet i rekrutteringen skete imidlertid samtidig med, at gydebestanden blev kraftigt reduceret af et intensivt fiskeri, og det har derfor ikke været muligt at skille fiskeriets og de ændrede strømforholds indvirkning fra hinanden.
De unge sild tilbringer de første par år af deres liv langs den danske nordsøkyst og i Skagerrak og Kattegat og trækker derefter ud i den åbne Nordsø, hvor de slutter sig til den voksne bestand.
Nordsøsilden er langt den vigtigste sildebestand for dansk fiskeri (figur 17-28). Silden fanges med not og trawl i konsumfiskeriet og som bifangst i industrifiskeriet. Det danske industrifiskeri startede i 1950'erne som et fiskeri efter ungsild i området ud for Esbjerg, og helt op til midten af 1990'erne var der betydelige bifangster af sild i industrilandingerne.
Mellem 1947 og 1964 varierede den samlede fangst af sild fra Nordsøen mellem 500.000 og 800.000 tons om året, men voksede så til næsten 1,2 millioner tons i 1965 (figur 17-29). Derefter faldt fangsterne gradvist til mindre end 50.000 tons i slutningen af 1970'erne, hvorefter de igen steg til 600.000 til 800.000 tons. I de senere år har fangsterne ligget mellem 300.000 og 600.000 tons. De store fangster i 1960'erne skyldtes et intensivt fiskeri, hovedsagelig fra norske notbåde. Det danske industrifiskeris fangst af ungsild var imidlertid også en medvirkende årsag til, at bestanden faldt fra omkring 2 millioner tons i starten af 1960'erne til omkring 50.000 tons i 1970'erne.
I 1977 blev sildefiskeriet lukket, og selv om der stadig var væsentlige bifangster af sild i industrifiskeriet, fik en række gode årgange igen bestanden til at vokse. Da det direkte sildefiskeri igen blev tilladt i starten af 1980'erne, voksede fiskeriindsatsen gradvist og bestanden begyndte endnu engang at falde. siden da har en effektiv regulering af sildefiskeriet, reduktion af bifangsterne i industrifiskeriet og gode årgange på ny fået bestanden til at vokse.
ICEs vurderer nu, at bestanden og fiskeriet er inden for sikre biologiske grænser.
Sildefiskeri i Kattegat og Skagerrak
Sildefiskeret i Kattegat og Skagerrak domineres af ungsild fra Nordsøen og voksne forårsgydere fra Østersøen. Forårsgyderne tilhører Rügen-stammen.
De voksne Rügen-sild svømmer hvert år fra Østersøen op gennem Øresund og Storebælt, og om sommeren og i det tidlige efterår fouragerer de i Kattegat og Skagerrak sammen med sild fra Nordsøen. Om efteråret svømmer de sydpå, og en stor del af dem opholder sig fra oktober til december-januar i det salte vand i de dybe dele af det nordlige Øresund. I starten af det nye år svømmer de videre mod syd til Rügen, hvor de gyder i marts-april, hvorefter de igen svømmer op i Kattegat. De unge sild opholder sig i Østersøen, indtil de som to- eller tre-årige slutter sig til den voksne bestand.
Landingerne fra bestanden er faldet fra omkring 200.000 tons til 77.000 tons i 2004. Gydebestanden er tilsvarende blevet reduceret fra 300.000 tons til 180.000 tons, men har været stigende i de senere år.
Østersøsilden
Sildefiskeriet i Østersøen omfatter flere forskellige bestande af forårsgydende sild. I den sydlige Østersø kan man i store træk skelne mellem en bestand, som gyder nær den polske kyst, og en bestand, som gyder langs den svenske kyst.
En stor del af sildene fanges sammen med brislinger. De danske fangster udgør kun mellem 5.000 og 15.000 tons af en samlet landing på 200.000 tons. I løbet af 1990'erne gik Østersøsildens vækst ned, og bestanden faldt tilsvarende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.