Danske fiskere lander en lang række arter, hvoraf nogle er vigtigere end andre. I konsumfiskeriet er det torsk, sild, rødspætte og jomfruhummer, som økonomisk set er de vigtigste arter. I tiåret fra 1991 til 2000 udgjorde de tilsammen næsten to tredjedele af konsumlandingernes værdi. I industrifiskeriet er tobisen langt den vigtigste art.

Mængdemæssigt er industrifiskeriet langt det største, men da prisen per kg industrifisk kun er omkring en ottendedel af prisen for et kg konsumfisk, udgør industrifangsterne kun omkring en fjerdedel af landingernes samlede værdi.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De vigtigste arter for dansk fiskeri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig