En del af det organiske materiale, som planktonalgerne producerer i den øvre belyste del af vandsøjlen, ender på havbunden. Her omsættes det af bunddyr og mikroorganismer, som hertil forbruger ilt. Iltkoncentrationen i bundvandet er imidlertid ikke kun et resultat af tilførslen af organisk stof, men også en funktion af bundvandets temperatur og dets opholdstid.
Om vinteren er planktonalgernes produktion begrænset af lyset, vandsøjlen er opblandet, og temperaturen er lav. Derfor er tilførslen af organisk materiale til bunden ringe. Den øgede lysindstråling og lagdeling af vandsøjlen i det tidlige forår udløser en opblomstring af planktonalger. Da mængden af dyreplankton på denne årstid er lav, æder de kun en ringe del af algerne. I takt med, at planktonalgerne forbruger næringsstofferne øverst i vandsøjlen, dør de og synker ned til bunden, hvor de nedbrydes under forbrug af ilt. På grund af lagdelingen er der næsten ingen udveksling mellem overflade og bundlag, så bundvandet bliver kun i ringe grad geniltet.
I løbet af sommeren udvikles dyreplanktonet, og sommeren igennem består tilførslen til bunden primært af allerede omsat organisk materiale (bl.a. dyreplanktonets ekskrementer). I nogle tilfælde kan der om sommeren opstå algeopblomstringer, der synker til bunds uden at blive ædt af dyreplankton (se De frie vandmassers stofomsætning).
Som følge af den beskrevne udvikling falder bundvandets iltindhold fra foråret hen over sommeren, indtil efterårsstormene igen tilfører bundlaget ilt fra overfladen (figur 19-9). Der har formodentlig altid forekommet dårlige iltforhold i bugter, vige og dybe huller i vore lagdelte farvande, men den øgede tilførsel af næringsstofter har resulteret i en øget produktion og nedsynkning af planktonalger til bundlaget, hvilket forbruger mere ilt ved nedbrydningen. Gennem de sidste par årtier er udbredelsen og hyppigheden af lave iltindhold øget markant.
Kommer iltindholdet ned på mellem 2 til 4 mg ilt per liter havvand, taler man om iltsvind.
I slutningen af august 2002 blev der konstateret et usædvanlig kraftigt iltsvind, som dækkede store dele af de danske farvande. Den store udbredelse skyldtes kombinationen af en stor tilførsel af næringsstoffer og rolige vindforhold forår og sommer. Der skete en stor udvaskning af næringsstoffer i månederne januar til marts pga. mere end dobbelt så megen nedbør som normalt i perioden. Tilførslen skete umiddelbart inden og under planktonalgernes forårsopblomstring, der herved blev kraftig og langvarig. Store nedbørsmængder i juni og juli tilførte yderligere næringsstoffer til farvandene. Samtidig var der som nævnt generelt svage vinde, der tilmed kom fra østlige retninger – vind fra dét hjørne medfører ringe udskiftning af bundvandet i de indre farvande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.