Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mennesker påvirker havmiljøet

Oprindelige forfattere BrPed og TGN

 FIGUR 19-1 (a). Den danske befolknings størrelse fra 1800 til 2004.

FIGUR 19-1 (a). Den danske befolknings størrelse fra 1800 til 2004.

Iltsvind og forurening af vore havområder er blevet en del af hverdagen. Bl.a. gør medierne os jævnligt opmærksom på problemerne, og deres interesse for netop havforurening er ikke tilfældig. Havet er nemlig en vigtig del af de fleste danskeres liv og selvforståelse. For mange er havet en del af friluftslivet. Man går ture langs det, sejler på det eller dykker ned i det, bader i det og fisker i det. Men havet er også en arbejdsplads og indtægtskilde for mange mennesker. Endelig er havet det sted, hvortil vi udleder et overskud af forskellige stoffer fra land: organiske stoffer, miljøfarlige stoffer og næringsstoffer. Alle disse forskellige måder at bruge havet på betyder, at der også er en række forskellige holdninger til de påvirkninger, vi udsætter havmiljøet for.

Danskernes tilknytning til havet går helt tilbage til tiden efter sidste istids afslutning, for da dukkede de første mennesker op i Danmark. Det var imidlertid først med agerbrugets indførelse omkring år 4000 f.Kr., at miljøet afgørende begyndte at blive påvirket. For at få jord at dyrke fældede og afbrændte man skoven, og det mindskede jordens evne til at tilbageholde næringsstofferne. Siden da har mennesket gradvist ændret landskabet gennem fortsat dræning, afvanding og opdyrkning. I Middelalderen opstod næsten alle de større byer, som eksisterer i dagens Danmark. Dette ændrede, ligesom agerdyrkningen, påvirkningen af miljøet meget. Hvor miljøpåvirkningen før var spredt, blev den nu koncentreret omkring byerne.

 FIGUR 19-1 (b). Figuren viser, hvordan en stadig større del af befolkningen kommer til at bo i byerne.

FIGUR 19-1 (b). Figuren viser, hvordan en stadig større del af befolkningen kommer til at bo i byerne.

Industrialiseringen begyndte i Danmark omkring 1850, da man etablerede de første egentlige fabrikker. Den store vandring af arbejdskraft fra land til by begyndte og var med til at koncentrere belastningen af miljøet yderligere. Interessant nok betød de kloaksystemer, man af hygiejniske grunde fik anlagt i byerne, at næringsstoffer og efterhånden også miljøfarlige stoffer, der ellers var endt på jorden, nu løb direkte ud i vandmiljøet. Sideløbende med befolkningstallet voksede også industriproduktionen, trafikken, energiforbruget og affaldsmængden fra husholdninger (figur 19-1), alle forhold som påvirker havmiljøet.

Annonce

 FIGUR 19-2. Forbruget af kunstgødning er steget kraftigt siden 1950'erne, hvilket har påvirket vores havmiljø.

FIGUR 19-2. Forbruget af kunstgødning er steget kraftigt siden 1950'erne, hvilket har påvirket vores havmiljø.

I den samme periode er landbrugets drift og effektivitet øget kraftigt. For havmiljøet har det især været afgørende, at man har brugt stadig større mængder gødning og miljøfarlige stoffer (figur 19-2). Da samtidig jordens evne til at tilbageholde næringsstofferne, som nævnt ovenfor, blev nedsat, er flere og flere næringsstoffer endt i havet.

Der tegner sig således et billede af, at havet hele tiden er blevet mere og mere påvirket af menneskets aktiviteter. Denne stigning har været særlig markant gennem de sidste hundrede år, selv om bl.a. påvirkningen med næringsstoffer er begyndt at falde igen (figur 19-2). I dette kapitel beskrives de væsentligste forurenende stoffer, og hvordan de påvirker miljøet i havet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Britta Pedersen, Torkel Gissel Nielsen: Mennesker påvirker havmiljøet i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483560

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk