FIGUR 18-24. På nordsiden af Sprogø er der opbygget en helt ny kunstig ø, som gjorde det muligt at føre togtunnelen op i dagens lys og videre over Vestbroen.

.

I dag er man ophørt med at udføre landvinding for at skaffe mere landbrugsjord. Dette skyldes flere forhold. Først og fremmest har erkendelsen af, at de områder, man indvinder og inddiger, er vigtige dele af det naturlige økosystem, spillet en stor rolle.

Dernæst har behovet for ny landbrugsjord efter Danmarks medlemskab af EU ikke været til stede på grund af den store samlede overproduktion i EU. Det giver ikke meget mening på den ene side at give støtte til braklægning af landbrugsarealer og på den anden side anvende ressourcer på indvinding og inddigning af nyt land.

Det er således en blanding af ændret miljøsyn og økonomi, der gør, at landvinding i dag må forventes at være et overstået kapitel i Danmarks historie.

De nyeste landvindinger

Som et kuriosum kan det dog nævnes, at der i det sidste tiår er foretaget tilvækst i Danmarks landområde i forbindelse med bygningen af Storebæltsbroen og Øresundsbroen. For at bevare Sprogø og dens flora og fauna, blev der i forbindelse med konstruktionen af forbindelsen over Store Bælt oppumpet en helt ny ø på nordsiden af Sprogø (figur 18-24). Den kunstige ø Ny Sprogø har et areal på ca. 0,4 km2, og med den er Sprogøs størrelse blevet ca. fordoblet.

Tilsvarende har man i 1995 oppumpet øen Peberholm syd for Saltholm for at beskytte fuglelivet på øen. Peberholm er den næststørste kunstige ø i verden med et areal på ca. 1,3 km2 (figur 18-25). Den er bygget af 7 mio. m3 materiale, som blev opgravet ved etableringen af sænketunnelen mellem Amager og Peberholm. Hertil kommer ca. 2 mio. m3 sten, som sikrer øen mod bølgernes erosion af kysten.

Selv om Peberholm altså mere end noget andet landområde i Danmark er 100 % kunstig, er der ikke offentlig adgang til den, fordi man ønsker, at vegetation og dyreliv skal etablere sig naturligt uden menneskelig indgriben.

Som nævnt er det ikke mindst et ændret miljøsyn, der har fået os til at indstille landvindingen i Danmark. Det er derfor paradoksalt, at de seneste to landvindinger i form af Ny Sprogø og Peberholm netop er blevet udført af hensyn til bevarelse af det naturlige miljø på Saltholm og Sprogø. Der har dog fra forskellig side været rejst tvivl om, hvorvidt etableringen af de to øer totalt set har været til gavn for miljøet, da der er en betydelig miljøpåvirkning forbundet med de store gravearbejder på havterritoriet.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Situationen i dag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig