FIGUR 18-21. De inddæmmede vejler i Limfjorden. Store dele af området er i dag fuglereservat.

.

Mellem Thisted og Nørresundby fandtes i ældre tid en række fladvandede indskæringer i kysten, hvoraf de fleste nu er inddæmmede og delvist tørlagte.

Da Aggertangen blev gennembrudt i 1825 blev de lavtliggende områder, især i den vestlige del af Limfjorden, oftere oversvømmet, og i 1868-1871 blev Vejlerne inddæmmet ved bygningen af den ca. 6 km lange Bygholmdæmning for at vinde ny agerjord. Bygholmdæmningen inddæmmer de østlige vejler Bygholm Vejle, Selbjerg Vejle og Lunds Fjord, mens den 3,5 km lange vestlige Arupdæmning, der blev bygget i perioden 1880-84, beskytter Østerild Fjord, Arup Vejle, Vesløs Vejle og Tømmerby Fjord (figur 18-21).

Projektet mislykkedes imidlertid delvist, selv om man udpumpede vand og plantede græs på de inddæmmede områder. I 1916 indstillede man udpumpningen af vand, og et ca. 100 km2 stort område blev efterhånden omdannet til rørskove og fladvandede søer. I 1958 lod de daværende ejere området frede, og i dag fungerer et område på ca. 60 km2 som reservat. Vejlerne ved Limfjorden er senere udpeget som internationalt beskyttet vådområde (RAMSAR-område) og EU-fuglelokalitet.

Områdets søer har alle en saltholdighed omkring 0,5 ‰ med undtagelse af Østersø, hvor saltholdigheden endnu i dag er ca. 4,5 ‰. Søernes miljøtilstand er ikke god, og det undersøges, hvordan tilstanden kan forbedres bl.a. ved at reducere næringsstoftilførslen til søerne.

Vejlerne er et eksempel på, hvordan et mislykket landvindingsprojekt er mundet ud i dannelsen af et værdifuldt naturreservat. I 1993 blev området overtaget af Aage V. Jensens Fonde.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Vejlerne ved Limfjorden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig