Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aflejringens størrelse

Oprindelig forfatter MPej

Man kan beregne, hvor store mængder finkornet sediment, der hvert år aflejres i et tidevandsområde. Dette kan gøres ved at sætte en alder på de forskellige lag i sedimentet ved anvendelse af bly-210-dateringer.

 FIGUR 18-7. Eksempel på hvordan koncentrationen af bly-210 varierer ned gennem sedimentet på mudderfladerne.

FIGUR 18-7. Eksempel på hvordan koncentrationen af bly-210 varierer ned gennem sedimentet på mudderfladerne.

Bly-210 er en naturligt forekommende blyisotop, som findes i atmosfæren, og som tilføres jorden og havoverfladen med nedbøren. Det radioaktive bly bindes til overfladen af små sedimentpartikler i vandet. Radioaktiviteten af bly-210 halveres på ca. 22 år, så jo ældre en aflejring er, jo lavere er koncentrationen af bly-210. Ved at beskrive dybdevariationen i indholdet af bly-210 i sedimentet er det muligt at beregne, hvor store mængder, der aflejres om året. Et eksempel på en sådan dybdevariation fra Kongsmark vadeflade syd for Rømødæmningen er vist på figur 18-7.

Grådyb

I Grådybs tidevandsområde er det beregnet, at der aflejres 142.000 tons finkornet sediment årligt. Beregningerne viste endvidere, at langt den største del af sedimentet stammer fra vandudvekslingen med Nordsøen, idet 85 % af det aflejrede sediment kommer herfra. De resterende 15 % kommer fra ferskvandstilløb, lokal omlejring og biologisk produktion i tidevandsområdet.

Annonce

Lister Dyb

En tilsvarende undersøgelse er lavet i 1997 for Lister Dybs tidevandsområde. Først blev bundforholdene kortlagt (figur 18-8). Herefter blev der udtaget vertikale sedimentkerner til bestemmelse af sedimentationshastighederne.

Man fandt ud af, at der årligt aflejres 58.000 tons finkornet sediment. Det meste stammer fra Nordsøen (64 %), fra åerne (14 %) og fra den biologiske produktion på vadefladerne (16 %) (tabel 18-2).

 FIGUR 18-8. De forskellige bundtyper i Lister Dybs tidevandsområde.

FIGUR 18-8. De forskellige bundtyper i Lister Dybs tidevandsområde.

TABEL 18-2. De forskellige steder, hvorfra sedimenter i Lister Dybs tidevandsområde stammer.
Sediment-
kilde
Netto-
aflejring
(tons/år)
Relativ
andel (%)
Åer800014
Primær-
produktion
900015
Marsk-
erosion
30005
Atmosfærisk
aflejring
10002
Nordsøen3700064
Total58000100

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Pejrup: Aflejringens størrelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483539

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk