Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vadehavet

Oprindelig forfatter MPej

 FIGUR 18-1. Figuren viser udstrækningen af det europæiske og det danske vadehav.

FIGUR 18-1. Figuren viser udstrækningen af det europæiske og det danske vadehav.

Det danske vadehav ligger mellem Blåvands Huk og den dansk-tyske grænse. Det er den nordligste del af det europæiske vadehav, der strækker sig fra den Helder i Holland til Blåvands Huk i Danmark (se figur 18-1). Det samlede areal er ca. 8000 km2 og afgrænsningen mellem Vadehavet og Nordsøen udgøres af 23 barriere-øer og 14 større sandlegemer uden vegetation.

Vadehavsøerne er dannet af marint sand i forbindelse med den havspejlsstigning, som fulgte efter den seneste istid. Oven på det vandaflejrede sand blæste klitter op, som gav læ mod vestenvinden, så der på bagsiden af øerne blev så rolige forhold, at der kunne aflejres finkornet sediment. Finkornet sediment er partikler mindre end 0,06 mm og populært kaldes det for mudder. Når sådanne aflejringer når et niveau, der er lidt lavere end den daglige højvandstand, indvandrer vegetationen i form af kveller, strandannelgræs og vadegræs. Når områderne overskylles af havet i forbindelse med højvande og kraftig blæst, hjælper vegetationen med til at holde på sedimentet. På denne måde opbygges områderne, så deres niveau bliver højere end den normale højvandstand, og man har fået dannet et naturligt marskområde.

Vadehavet adskiller sig fra andre danske kyststrækningen ved at have et stort tidevand. Tidevandet opstår i de store oceaner og skyldes, som nærmere beskrevet i afsnittet Tidevand (inkl. efterfølgende afsnit), den massetiltrækning, Månen og Solen udøver på Jorden og dermed også på Jordens vandmasser. Resultatet er, at en tidevandsbølge bevæger sig ind i Nordsøen og videre ind i de indre farvande.

Annonce

 FIGUR 18-2 (a). Naturlig marsk fra det danske vadehav.

FIGUR 18-2 (a). Naturlig marsk fra det danske vadehav.

 FIGUR 18-2 (b). Naturlig marsk fra det danske vadehav.

FIGUR 18-2 (b). Naturlig marsk fra det danske vadehav.

Tidsrummet fra lavvande til højvande kaldes flodperioden, og tidsrummet fra højvande til lavvande kaldes ebbeperioden. I det åbne hav er disse perioder lige lange, nemlig begge 6 timer og 12 minutter (figur 18-3).

 FIGUR 18-3. Vandstanden i et tidevandsområde varierer med en periode på 12 timer og 25 minutter.

FIGUR 18-3. Vandstanden i et tidevandsområde varierer med en periode på 12 timer og 25 minutter.

På grund af den vekslende vandstand strømmer der i hver tidevandsperiode store mængder vand ud af og ind i Vadehavet. I hver tidevandsperiode bliver det til 14 km3 vand svarende til 10.000 km3 om året. Det er så stor en vandmængde, at det på lidt over en måned svarer til hele den vandmængde, som findes i Kattegat. Der tilføres også vand fra de floder, der munder ud i Vadehavet, men den samlede ferskvandstilførsel er lille i forhold til tilførslen af havvand, da den på et år kun udgør ca. 60 km3.

Tabel 18-1. Arealfordelingen i det europæiske vadehav.
Barriereøer (km2)Vadehav inkl. uinddiget marsk (km2)
Holland3852500
Tyskland4354600
Danmark165850
I alt km29857950

Omkring 65 % af Vadehavets areal tørlægges ved lavvande (figur 18-4). Det skaber gode lysforhold for vadens mikroskopiske alger. Sammen med masser af næringsstoffer betinger det stor biologisk produktion på vadefladerne. Det er en af grundene til, at Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder. Det er opvækstområde for en stor del af Nordsøens fiskeyngel og spisekammer for millioner af vade- og trækfugle. I dag har hele Vadehavet status som natur- og vildtreservat, og offentlig adgang, muslingefiskeri og jagt er reguleret. Udstrækningen af Vadehavet fremgår af figur 18-1 og arealfordelingen er vist i tabel 18-1.

 FIGUR 18-4 (a). Tørlagt vadeflade fra den nordligste del af Grådybs tidevandsområde. Sedimentet består af mudder.

FIGUR 18-4 (a). Tørlagt vadeflade fra den nordligste del af Grådybs tidevandsområde. Sedimentet består af mudder.

 FIGUR 18-4 (b). Tørlagt vadeflade fra den nordligste del af Grådybs tidevandsområde. Sedimentet består af mudder.

FIGUR 18-4 (b). Tørlagt vadeflade fra den nordligste del af Grådybs tidevandsområde. Sedimentet består af mudder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Pejrup: Vadehavet i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483542

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk