Lollandske Dige

En af de største inddigninger i Danmark blev foretaget ved konstruktionen af det Lollandske Dige. Lovforslaget om anlæggelse af et dige langs Lollands syd- og vestkyst blev vedtaget i maj 1873.

Inddigningen var påbegyndt allerede i 1830'erne i forbindelse med udskiftningen, men de første diger kunne kun klare normale højvander. Dette viste sig under en stormflod i 1838, hvor det meste af de anlagte diger blev ødelagt. Senere overskyllede stormfloden i november 1872 de diger, som var etableret i de følgende år, og 30 mennesker omkom på Lolland og 52 på Falster.

I årene 1874-77 anlagdes så et rigtigt havdige med en højde på knap 5 m over daglig vande og en samlet længde på 63 km. Konstruktionen af det nye dige blev dog generet af flere storme. Først i maj 1878 var det endelig færdigt, hvorved Rødby Fjord og lave strandengsarealer blev inddiget. I dag beskytter det Lollandske Dige et samlet areal på ca. 70 km² (figur 18-18). Omkring en tiendedel af det inddigede areal lå under havets overflade og er siden blevet tørlagt.

Tørpumpningen og vedligeholdelsen af en passende lav vandstand i området sikres i dag ved 8 pumpestationer, hvoraf den største ligger ved Kramnitze. Hertil kommer omkring en snes sluser anlagt især i den vestlige del af diget, hvor de bagvedliggende arealer ligger ret højt.

Anlæggelsen af det Lollandske Dige har altså både været betinget af ønsket om øget sikkerhed for befolkningen og ønsket om større arealer til landbrug. Der har i de forløbne 130 år ikke været væsentlige problemer med diget, der således har opfyldt begge sine formål. På grund af de skiftende konjunkturer for landbrug er en del af de oprindelige landbrugsarealer i dag udlagt til sommerhusbebyggelse.