Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Falsterske Dige

Oprindelig forfatter MPej

På Falster påbegyndtes også tidligt konstruktionen af mindre diger langs Østersøkysten ved Bøtø, men de led samme skæbne som det Lollandske Dige under stormfloden i 1872. Derfor byggedes efter stormfloden et nyt 17 km langt dige, der stod færdigt i 1875. Det er senere blevet forhøjet til ca. 4 m i 1919. Det Falsterske Dige strækker sig fra Gedser i syd til Ulslev i nord. Bøtø Nor blev inddiget og afvandet, hvorved et areal på ca. 22 km2 blev indvundet.

Allerede i 1907 begyndte udviklingen af området til rekreativt ferieområde omkring Marienlyst. Senere omkring 1950'erne begyndte udstykningen af sommerhusparceller ved Bøtø, men sommerhusbebyggelsen tog først rigtig fart fra slutningen af 1960'erne. Diget på Falster havde de samme formål som det Lollandske Dige, men i dag fremstår det inddigede område først og fremmest som sommerhusområde, hvilket skyldes de fine sandstrande ud for diget (figur 18-19).

Annonce

Figur 18-19.

NID-1-901.png

FIGUR 18-19. Det inddigede område omkring Marienlyst blev tidligt udlagt som ferieområde og er i dag tæt bebygget med sommerhuse (orthofoto). Luftfoto: COWI copyright.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Pejrup: Det Falsterske Dige i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483550

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk