Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nutidens forsøg på beskyttelse

Oprindelig forfatter BoRie

Der er allerede gjort en del forsøg på at begrænse den mængde næringsstoffer og miljøgifte, der belaster vore farvande. I de efterfølgende afsnit gennemgås først nogle af disse forsøg, og derefter beskrives fremtidsudsigterne.

Næringsstoffer

Folketinget gennemførte i 1987 den første vandmiljøplan. Planen skulle forbedre vandmiljøet ved at halvere kvælstoftilførslerne (N) og nedbringe fosfortilførslerne (P) med 80 % i forhold til tilførslerne i midten af 1980'erne.

For at overvåge udviklingen i forbindelse med denne såkaldte Vandmiljøplan I skulle forskere løbende måle mængden af næringsstoffer i vandet og i bundmaterialet, og samtidig skulle de følge dyre- og plantelivets udvikling. Der var også bestemmelser om, hvordan man skulle holde øje med de miljøfarlige stoffer – se nærmere herom nedenfor. Overvågningsprogrammet skulle revideres hvert 6. år. Overvågningen sker ved, at en række på forhånd fastlagte „stationer“ i farvandene besøges og undersøges nærmere. Figur 20-2 viser miljøskibet Gunnar Thorson, som anvendes i overvågningen af de stationer, der ligger på åbent hav.

Annonce

 FIGUR 20-2 (a). Miljøskibet Gunnar Thorson anvendes i overvågningen af de danske havområder.

FIGUR 20-2 (a). Miljøskibet Gunnar Thorson anvendes i overvågningen af de danske havområder.

Fosforudledningerne blev forholdsvis hurtigt bragt ned, som man havde ønsket sig med vandmiljøplanen. Det kunne lade sig gøre ved at udbygge rensningsanlæggene, for fosforen stammede især fra byspildevand. Derimod blev udledning af kvælstof, der især stammede fra landbrugene, ikke bragt tilstrækkeligt ned. På baggrund heraf gennemførte Folketinget i 1998 en Vandmiljøplan II, som alene fokuserede på landbrugets udvaskning af kvælstof fra markerne. Men selv hvis målene i Vandmiljøplan II bliver helt opfyldt, vil tilførslerne af kvælstof til havet fortsat ikke være halveret som krævet i Vandmiljøplan I. Optimistisk vurderet sker der en reduktion i kvælstoftilførslen til vandløbene på 1/3, men dette er langtfra tilstrækkeligt til en væsentlig forbedring af miljøtilstanden i de åbne kystområder og i Kattegat.

Som følge af vandmiljøplanerne er belastningen af havet med fosfor faldet fra næsten 10.000 tons per år i 1989 til omkring 2000 tons per år i perioden fra 1996 til 2000 (figur 20-3). Samme gunstige udvikling ser man desværre ikke på kvælstofsiden, da vandmiljøplanerne som nævnt ikke er slået ordentlig igennem her. Og forholdene er også komplicerede, som følgende to eksempler viser.

I to tørre år med meget lidt nedbør, 1996 og 1997, kunne man se en betydelig reduktion i kvælstofmængderne. Belastningen blev næsten halveret (også fosforbelastningen blev reduceret i forhold til årene før). Samme år faldt planteplanktonets biomasse markant, og der skete en række andre øjeblikkelige forbedringer af vandkvaliteten. Så havmiljøet kunne altså reagere hurtigt. Både langs kysterne og i fjordene sker der hurtige forbedringer, når belastningen nedsættes, og også stenrevenes tangskove på større vanddybder reagerer umidddelbart.

 FIGUR 20-2 (b). Vandprøver indsamles fra forskellige dybder ved at nedsænke en såkaldt rosette fra skibet.

FIGUR 20-2 (b). Vandprøver indsamles fra forskellige dybder ved at nedsænke en såkaldt rosette fra skibet.

I modsætning til 1996 og 1997 var 2002 våd, og den rigelige nedbør udvaskede store mængder næringsstoffer fra markerne – næringsstoffer, som endte i havet. Da samtidig august og september udviklede sig med rolige vindforhold og megen varme, blev resultatet det hidtil mest udbredte iltsvind i vores farvande. Et areal, der svarede til Sjælland, blev ramt.

Der er ingen tvivl om, at vejret var afgørende, men uden de store mængder næringsstoffer ville iltsvindet ikke have nået det omfang. Vejret kan vi som bekendt ikke gøre noget ved, men det kan vi ved en stor del af tilførslerne. Næringsstofniveauet i de danske fjord- og havområder er fortsat uacceptabelt højt. Hvis man ønsker at undgå virkningerne af en tilsvarende vejrmæssig hændelse, skal tilførslerne af kvælstof og fosfor til de danske havområder længere ned endnu.

Spørgsmålet er, hvor meget der endnu mangler? I januar 2004 vedtog Folketinget en ny vandmiljøplan – Vandmiljøplan III. I løbet af de næste 10 år skal landbrugets fosforoverskud halveres, udledningen af fosfor til søer og fjorde skal begrænses, og i 2015 skal udvaskningen af kvælstof fra landbruget være reduceret med yderligere 13 % eller ca. 21.000 tons i forhold til 2003. Vandmiljøplan III er også for kvælstofs vedkommende et skridt i den rigtige retning, men indsatsen vil ikke være tilstrækkelig til at opnå forbedringer i tilstanden i fjordene og kystnære områder i år med meget nedbør.

 FIGUR 20-2 (c). Rosette.

FIGUR 20-2 (c). Rosette.

Som et eksempel på hvor meget der mangler, kan man sammenligne forholdene i nedbørsrige og nedbørsfattige år. I nedbørsrige år, eksempelvis årene 1998, 1999 og 2002, blev der tilført ca. 30.000 tons kvælstof mere til de indre danske farvande end der blev tilført i de tørre år 1996 og 1997. Den fulde virkning af Vandmiljøplan II forventes at mindske tilførslerne med yderligere ca. 11.450 tons kvælstof, og virkningerne af Vandmiljøplan III forventes i 2015 at mindske tilførslerne med ca. 6.100 tons kvælstof. Det betyder, at i nedbørsrige år mangler der fortsat i 2015 en reduktion på ca. 12.000 tons kvælstof for at nå målene om en god økologisk kvalitet. Der er derfor behov for yderlige indsatser.

Som nævnt er udledningen af næringsstoffer dog som helhed mindre nu end førhen. Har havet så fået det bedre i dag? Nej, desværre ikke. De stigende havtemperaturer øger riskoen for iltsvind, og den større nedbørsmængde transporterer flere næringsstoffer til havet, og det øger planteproduktion og iltsvind. Derfor er der behov for yderligere reduktioner.

Miljøfarlige stoffer

I modsætning til næringsstofferne er kendskabet til tungmetaller og miljøfarlige stoffer yderst begrænset, og det er endnu ikke muligt at udtale sig om virkninger af diverse indgreb. Årsagen til den manglende viden er, at datagrundlaget endnu er for spinkelt. Indsamling af data er især foretaget i forbindelse med Vandmiljøplan I og II, hvor der som tidligere nævnt blev udarbejdet et nationalt overvågningsprogram for vandmiljøet. For de miljøfarlige stoffer er der dog i forbindelse med internationale havkonventioner overvåget for især tungmetaller i fisk siden 1980. I 1998 blev det reviderede overvågningsprogram (NOVA-2003) udvidet til også at omfatte miljøfarlige stoffer og tungmetaller. I dag er datagrundlaget således begrænset til en seksårs periode, og det er vanskeligt ud fra disse informationer at se, om der er sket forbedringer eller ej.

 FIGUR 20-3 (a). Størrelse og variation i kvælstofudledninger i ton per år fra Danmark i perioden 1989 til 2000.

FIGUR 20-3 (a). Størrelse og variation i kvælstofudledninger i ton per år fra Danmark i perioden 1989 til 2000.

Der er dog enkelte eksempler på forbedringer. I Danmark er der foretaget en række nationale og internationale reguleringer af specielt salg, import og fremstilling af produkter, som indeholder kviksølv og cadmium. For kviksølvs vedkommende skønnede man, at udledningen i perioden fra 1982 til 1992 blev halveret i Danmark. Det er fortsat uklart, i hvilket omfang disse ændringer i udledningen har givet forbedringer i miljøet. Tilsvarende reguleringer på forbrug og anvendelse er udarbejdet i Sverige. På globalt plan har den Internationale Maritime Organisation (IMO) besluttet at standse anvendelsen af TBT som bundmaling på skibe fra 2008.

 FIGUR 20-3 (b). Størrelse og variation i fosforudledninger i ton per år fra Danmark i perioden 1989 til 2000.

FIGUR 20-3 (b). Størrelse og variation i fosforudledninger i ton per år fra Danmark i perioden 1989 til 2000.

For de miljøfarlige stoffers vedkommende er der sket omfattende reguleringer af specielt DDT, og flere undersøgelser dokumenterede markante fald i indholdet af DDT i torske- og sildelever i perioden fra 1970'erne til 1980'erne i Østersøen.

I forbindelse med implementering af det europæiske Vandrammedirektiv skal der nu udarbejdes grænseværdier for en lang række miljøfarlige stoffer og tungmetaller. Dette arbejde omfatter også udarbejdelse af kvalitetsklasser for koncentrationer og særlige indsatsplaner, når koncentrationerne er for høje. Dette arbejde skal indledes i begyndelsen af 2005 og indsatsplanerne skal være færdige i 2008.

Mange af de miljøfarlige stoffer som PAH'er og organotinforbindelser ophobes på havbunden og nedbrydes kun meget langsomt. I sådanne områder vil reduktioner i tilledningerne først føre til ændringer i miljøet i løbet af årtier.

Havets ressourcer

Ud over fiskeri efter de kendte kommercielle arter, omfatter havets ressourcer og udnyttelse af dem en lang række andre elementer. Stenfiskeri, ralsugning, sandsugning, muslingefiskeri, og en række værdifulde naturtyper som ålegræsenge og stenrev. Beskyttelse af disse ressourcer er foregået ved nationale love og ved internationale direktiver. De nationale råstoflove har siden 1972 fungeret som et grundlag for regulering af stenrevene. Her blev loven efter 1996 ændret, så al indvinding fremover fra havbunden skal finde sted i afgrænsede områder, hvor der først skal foretages en biologisk vurdering af virkningerne. Den tidligere frie ret til disse aktiviteter er derfor slut. Man har vurderet, at der igennem de sidste 50 år er fjernet ca. 40 km2 stenrev. I dag er stenfiskeriet begrænset til 18 indvindingsområder, og der må kun fjernes en begrænset mængde, så revene fortsat kan fungere som levested for de mange forskellige planter og dyr.

 FIGUR 20-4. Marine områder, som i dag er beskyttede ifølge Fuglebeskyttelsesdirektivet og via Habitatdirektivet. Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997.

FIGUR 20-4. Marine områder, som i dag er beskyttede ifølge Fuglebeskyttelsesdirektivet og via Habitatdirektivet. Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997.

Vidensgrundlaget til at forstå struktur og funktion af stenrevene er fortsat meget begrænset. Der er store år til år ændringer i algers og tangplanters udbredelse, som primært er reguleret af mængden af tilførte næringsstoffer. Der er også massive forekomster af søpindsvin, som kan ødelægge plantelivet. Sådanne masseforekomster kan skyldes mangel på rovfisk, måske på grund af overfiskning. Stenrevenes enorme mængder af planter og dyr er et følsomt barometer for ændringer i miljø- og naturforholdene.

Internationalt har Det Europæiske Fællesskab vedtaget en række direktiver, som vil medføre store ændringer i den fremtidige forvaltning og beskyttelse af havets ressourcer. Et gennemgående træk i direktiverne er, at medlemslandene er forpligtiget til at udpege områder, der indeholder de naturtyper, der er nævnt i direktiverne. Endvidere skal medlemslandene udarbejde målsætninger for naturtyperne. I Danmark er der udpeget 245 habitatområder, hvoraf de 83 er marine, og af disse er de 51 af naturtypen stenrev. Figur 20-4 viser marine områder, som er beskyttede ifølge internationale konventioner. Dels via Fuglebeskyttelsesdirektivet og dels via Habitatdirektivet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Riemann: Nutidens forsøg på beskyttelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 7. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483588

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk