Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fremtidige trusler

Oprindelig forfatter BoRie

Belastning med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer vil nok også i fremtiden være de største trusler mod miljø- og naturtilstanden i havet. Bl.a. vil der i fremtiden ske en effektivisering af landbrugsdriften i Baltikum, og via Østersøen vil den påvirke de indre danske farvande. Også et fortsat overforbrug af næringsstoffer i dansk landbrug vil være et problem mange år frem. Men andre forhold trænger sig på som potentielle trusler. Det drejer sig bl.a. om virkningerne af klimaændringer og om den intensiverede udnyttelse af havets ressourcer.

Landbrugsdriften i Baltikum

EU's udvidelse mod øst vil formentlig betyde, at landbrugsdriften i Baltikum over nogle år bliver intensiveret og effektiviseret. I øjeblikket er den baltiske landbrugsdrift gammeldags, og der anvendes meget lidt kunstgødning. En intensivering af plante- og dyreproduktionen vil kræve et højere forbrug af kunstgødning. Det giver igen en større belastning af Østersøen og andre danske havområder.

EU har vedtaget et Habitatdirektiv og et overordnet Vandrammedirektiv med mål for de marine naturtypers og vandmiljøets kvalitet. Samtidig fastslår direktiverne sammenhængen mellem disse målsætninger og tilførsler af næringsstoffer til de enkelte vandområder. Man kan håbe på, at disse direktiver bliver så effektive, at eventuelle skader fra et mere effektivt landbrug i Baltikum bliver af begrænset omfang. Erfaringerne fra Danmark har vist, at et intensivt landbrug i høj grad påvirker havmiljøet, og at beskyttelsesplaner er meget dyre. Så denne udvikling skal nøje overvåges.

Annonce

Overforbrug af fosfor i dansk landbrug

Dansk landbrug har igennem de sidste 50 år tilført mere fosfor til landbrugsjorden, end der er fjernet med afgrøderne. Jorden kan binde meget fosfor, og derfor har fosforudvaskning fra de dyrkede marker hidtil ikke været noget problem. Men nu er jorden mange steder mættet med fosfor. Det betyder, at der ikke kan bindes mere, så bliver man ved med at tilføre mere fosfor, end planterne bruger, så vil det blive vasket ud i havet. Dette problem har man hidtil valgt at overse. Større udledning af fosfor vil øjeblikkeligt føre til mere planteplankton i mange søer og kystnære havområder. I den nye vandmiljøplan er der taget skridt til at reducere fosforoverskuddet og til at begrænse udledningerne til søer og fjorde.

Klimaændringer

Inden for de seneste år har vi faktisk fået klimaændringerne at føle, og det vil fortsætte i årene fremover. Der er således allerede konstateret en klart højere temperatur og mere nedbør. Men størrelsen af de fremtidige klimaændringer er der stor uenighed om. På vore breddegrader vil vi antagelig fortsat opleve mere nedbør samt en yderligere stigning i temperaturen. Det hører med til helhedsbilledet, at man forventer en stigning i vandstanden på omkring 30 cm i løbet af det næste århundrede, og at Golfstrømmen kan ændre sig (se eksemplet). Samspillet mellem de forskellige klimatiske ændringer vil påvirke en lang række mekanismer i havet. Hvis dybde, strømnings- og sedimentationsforhold ændrer sig, vil disse hændelser sammen med mere nedbør og stigende temperaturer føre til markante ændringer i havets plante- og dyreliv.

Nedbøren forventes at stige med ca. 10-20 % frem til år 2100, og det vil give store problemer. Det betyder bl.a. en stigning i vandafstrømningen fra land og dermed en markant større belastning af havområdet med næringsstoffer. Det vil få planktonalgernes produktion af organisk stof til at stige – især i kystzonen. Men da det forventes, at afstrømning og belastning med næringsstoffer fra andre havområder også stiger, vil planktonalgernes produktion i Kattegat, Bælthavet og Østersøen også stige.

Det er muligt, at belastningen ikke fortsætter på langt sigt, da landjorden kan blive udpint for næringsstoffer gå grund af en massiv udvaskning. Vi ved det ikke. Men i Danmark har vi i perioder med megen nedbør tilladt, at landbruget bruger mere gødning end ellers for at kompensere for det ekstra udvaskningstab. Det er en ond cirkel, hvor havet er den store taber.

Mere nedbør vil også føre til, at saltindholdet i de danske farvande falder. Det betyder ændrede levevilkår for en lang række planter og dyr. Større områder vil blive til brakvand og komme til at ligne den nordlige del af Østersøen – det eneste havområde, hvor de stærkt generende trådformede blågrønalger trives i øjeblikket. I det omfang vand med lavere saltholdighed breder sig ind i og nordpå i de danske havområder, vil opvæksten af disse alger kunne foregå omkring Sjælland, Lolland og Falster. Herved vil der komme flere perioder med den slags generende alger langs de danske badestrande.

Også temperaturen ventes at stige. Én klimaforudsigelse mener, at vi i 2075 vil have det ca. 5 grader varmere om sommeren og 1-2 grader varmere om vinteren. En sådan stigning vil påvirke en lang række processer, der tydeligst vil vise sig i kystzonen. Det vil bl.a. give en større produktion af organisk stof og dermed en større omsætning på havbunden, som typisk vil give anledning til større og længerevarende iltsvind.

Eksempel 1. Den Nordatlantiske Strøm

Golfstrømmen er ansvarlig for det milde klima i Nordeuropa. Det er en overfladestrøm, der løber fra den varme Mexikanske Golf op langs Nordamerikas østkyst og derefter i et sving over mod Norge og videre op i hhv. Polarhavet og Barentshavet (denne del kaldes også Den Nordatlantiske Strøm). Undervejs afgiver den sin varme til de koldere omgivelser – deraf kommer dens betydning for klimaet.

Golfstrømmen drives dels frem af vindene dels af et træk, der opstår i området nord for Norge. Trækket skyldes, at vandet på sin vej nordover bliver stadig mere salt og koldt – dvs. tungt. Efterhånden bliver det så tungt, at det synker ned mod bunden og udøver så at sige et træk i overfladens vandmasser. Dybere nede opstår der imidlertid overflod af vand. Det overskydende vand flyder som en dybtvandsstrøm væk mod syd – hvor det efterhånden igen bliver varmere og lettere, så det stiger op – og ringen er sluttet.

Grunden til, at vandet bliver tungere, er for det første, at det som nævnt gradvist afgiver sin varme til omgivelserne, og koldt vand er tungere end varmt vand. En anden vigtig faktor er, at en del af det fryser til is. Saltet kommer ikke med over i isen, så det tilbageværende vand bliver saltere, og salt vand er tungere end fersk vand.

Lige nu bliver det varmere herhjemme. Kattegatvandets gennemsnitlige temperatur er f.eks. steget 1°C i løbet af de sidste 10 år, og noget lignende er registreret for en række andre havområder i Nordeuropa. Fører det til, at polaregnenes ismasser smelter, vil Den Nordatlantiske Strøms vand blive ferskere og varmere end nu, og det vil ikke synke ned som hidtil. Derved svækkes en af de kræfter, der driver Golfstrømmen. Hvordan det udvikler sig fremover, er uvist. Stopper den varme Golfstrøm vil vi – modsat nu – opleve et markant fald i temperaturen, og muligvis en ny istid.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Riemann: Fremtidige trusler i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483593

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk