Skadelige og giftige planktonalger

De fleste planktonalger er uskadelige, selv om de kan skabe iltsvind, når de nedbrydes og rådner. Men et lille antal arter er giftige over for mennesker og dyr, ganske som vi kender det fra giftige planter på land. Giftige planktonalger findes især blandt dinoflagellaterne, men også cyanobakterier, kiselalger, stilkalger og raphidophyceer har giftige former.

Giftige planktonalger skaber tit problemer, når de danner opblomstring, og giftstofferne udskilles til det omgivende vand i store mængder. En af de alger, der forårsager massedød hos bunddyr og fisk om sommeren i danske farvande, er dinoflagellaten Karenia mikimotoi; tidligere fejlidentificeret som Gyrodinium aureolum (figur 4-20). Denne alge producerer stoffer, som ødelægger cellemembraner. Den forekommer stort set i alle danske farvande undtagen Østersøen, hvor saltholdigheden er for lav, og man kender til skadelige opblomstringer helt tilbage til 1960'erne.

Stilkalger af slægterne Prymnesium og Chrysochromulina og raphidophyceer af slægten Chattonella danner også fra tid til anden opblomstringer med skadelige virkninger på bunddyr og fisk. I Danmark har vi tilbagevendende opblomstringer af Prymnesium parvum i fjorde og brakvandssøer med lav saltholdighed, mens vi kun enkelte gange har set opblomstringer af Chrysochromulina-arter (se boks 4.2). Stilkalgerne danner giftstoffer, som er meget lig dem, dinoflagellaten Karenia mikimotoi producerer. Fælles for giftstofferne er, at de ikke ophobes i muslinger, og der findes ingen rapporter om forgiftninger af mennesker, som har badet i vand med disse alger.

I varme somre blomstrer cyanobakterien Nodularia spumigena op i Østersøen, Bælthavet og Århus Bugt (figur 4-4 og 21). Disse opblomstringer ses ofte som store fnug i vandet, men de kan samle sig nær kysten i så store mængder, at det ligner grøn maling. Nodularia producerer giftstoffet nodularin, som kan give leverskader, hvis det indtages i store mængder. I enkelte tilfælde er hunde døde, formentlig af at have slikket deres pels efter en svømmetur i algemassen. Men man kender ikke til forgiftninger af mennesker forårsaget af Nodularia eller andre giftige cyanobakterier i danske farvande.

Nogle algegiftstoffer ophobes i algeædende muslinger, og når de indtages af mennesker og dyr, sker der en påvirkning. Sådanne skaldyrsgiftstoffer produceres især af dinoflagellater, f.eks. arter af slægten Alexandrium (figur 4-22). De producerer giftstoffer, som samlet kaldes for paralytisk skaldyrstoksin (PSP, Paralytic Shellfish Poison), og som påvirker nervesystemet og kan lamme åndedrættet hos mennesker. I alvorlige tilfælde kan det medføre døden. Dog forekommer disse alger som reglen i små mængder, og forgiftningstilfælde af mennesker kendes ikke i Danmark.

Fund af relativt høje algekoncentrationer kan imidlertid lukke muslingefiskeriet i Limfjorden i korte perioder om foråret. Årsagen hertil er ofte dinoflagellater af slægten Dinophysis (figur 4-22), som producerer giftstoffer, der fremkalder diarré og opkastninger hos mennesker, der har spist forgiftede muslinger.

I danske farvande forekommer også enkelte kiselalger som Pseudo-nitzschia calliantha, der producerer giftstoffet domoinsyre, der ligeledes kan ophobes i muslinger (figur 4-22). Giftstoffet kan give hukommelsestab, opkastning og i ekstreme tilfælde forårsage død hos mennesker. Giften blev første gang opdaget ved en opblomstring i Canada i 1987, hvor flere mennesker blev syge og enkelte døde. Der er ikke konstateret forgiftninger af mennesker i Danmark, formentlig fordi disse alger ikke forekommer i store mængder i de områder, hvor fiskeriet efter blåmuslinger foregår.