Stilkalger

Stilkalger er som oftest små (3-15 μm), enkelte eller kolonidannende og har to flageller (figur 4-7). Desuden har de en stilk (et haptonema), som umiddelbart ligner en flagel, men har en anderledes indre struktur (figur 4-7 og 4-15). Haptonemaer er lange i slægten Chrysochromulina og meget korte hos Prymnesium. Det lange haptonema fungerer som fangstredskab, mens de kortes funktion fortsat er ukendt.

De fleste stilkalger har udelukkende fotosyntese, men arter af slægterne Chrysochromulina og Prymnesium æder tillige bakterier, encellede alger og protozoer og er dermed mixotrofe.

Stilkalgernes overflade er dækket af skæl af organisk materiale, typisk cellulose. Disse skæl kan have flotte former og mønstre. Hos én gruppe af stilkalger, coccolithophorider, dannes der tillige kalkskæl oven på de organiske skæl. Almindelig tavlekridt består faktisk af 60-95 millioner år gamle aflejringer af sådanne organismer. En kendt nulevende art, Emiliania huxleyi, danner massive opblomstringer i det nordlige Atlanterhav, der ses meget tydeligt fra fly og på satellitfotos.