Foruden dinoflagellater findes der i det farveløse plankton ofte mange små (2-10 μm) flagellater fra en række forskellige grupper (figur 5-5). Disse flagellater forekommer tit i et stort antal på mere end 1 million celler per liter havvand.
En almindelig gruppe af små farveløse flagellater i plankton er kraveflagellaterne. Disse organismer er små ovale celler med en enkelt glat flagel og en krave bestående af meget tynde udposninger, kaldet pseudopodier (figur 5-8). En del arter danner huse bestående af tynde silikatstave (f.eks. Diaphanoeca) eller et gennemsigtigt hylster (f.eks. Salpingoeca). Husets form benyttes ofte i artsbestemmelse. Resten af arterne er uden ekstra yderbeklædning (f.eks. Monosiga). Herudover findes der en række små arter, som hører til forskellige andre grupper af flagellater (se figur 5-5).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.