Ribbegopler

Ribbegopler er fritsvømmende glasklare og geléagtige dyr. De svømmer adstadigt rundt ved hjælp af 8 lange bånd af cilieplader, der løber i hele dyrets længde. I mørke udsender de lysglimt, hvis de berøres eller på anden måde forstyrres. Ribbegoplerne er hermafroditter. Æg og sæd gydes frit i vandet, hvor befrugtningen sker. Deres larver adskiller sig ikke væsentligt fra de voksne individer. Ribbegoplerne svømmer med munden rettet fremad eller opad, mens de æder dyreplankton. I modsætning til polypdyrene har ribbegoplerne ikke nældeceller (se Holoplanktonets fangstteknikker).

En meget almindelig art i alle danske farvande er stikkelsbærgoplen, Pleurobranchia pileus. Den er kugleformet, måler 15-25 mm og har to lange tentakler. Disse tentakler er tæt besat med celler, der udskiller en klæbrig substans, hvormed byttet fanges. Tentaklerne fører derefter byttet til munden ved dyrets forende (figur 5-23). En anden almindelig ribbegople er melongoplen Beroe cucumis. Den er aflangt tøndeformet med en lige afskåret forende og mangler tentakler. Den æder især andre ribbegopler, som den gaber over med sin elastiske mund (figur 5-23).