FIGUR 5-7 (A). Actinopoder, der optræder i planktonet, vil typisk tilhøre slægterne A) Acanthocystis og B) Heterophrys (soldyr) eller C) Acanthometra (achantharie). Målestok A, B: 20 μm; C: 100 μm.

.

FIGUR 5-7 (B). Actinopoder, der optræder i planktonet, vil typisk tilhøre slægterne A) Acanthocystis og B) Heterophrys (soldyr) eller C) Acanthometra (achantharie). Målestok A, B: 20 μm; C: 100 μm.

.

FIGUR 5-7 (C). Actinopoder, der optræder i planktonet, vil typisk tilhøre slægterne A) Acanthocystis og B) Heterophrys (soldyr) eller C) Acanthometra (achantharie). Målestok A, B: 20 μm; C: 100 μm.

.

Til slimdyrene hører bl.a. amøberne, som findes alle vegne i plankton. De mangler flageller. I stedet har de pseudopodier, som er midlertidige udposninger fra celleoverfalden. Pseudopodier benyttes både til bevægelse og til fødeoptagelse. En række former er kun beklædt med cellemembranen, mens andre bærer flotte skaller eller huse. Skalbærende amøber er dog ikke almindelige i havvand. De forskellige grupper af amøber skelnes bl.a. på formen på deres pseudopodier. De kan enten være bredt afrundede, evt. tilspidsede (lobopodier), hårtynde og ugrenede (filopodier) eller hårfine og forgrenede (reticulopodier).

Amøberne er ofte tilknyttet overflader, og cellerne er derfor oftest flade og afrundede. I lysmikroskopet ser man ofte, at cellerne er opdelt i to afsnit: et „granuloplasma“ med alle celleorganellerne og et „hyaloplasma“, som er helt gennemsigtigt og uden celleorganeller. Pseudopodier består oftest af hyaloplasma.

Amøberne i plankton har et svævestadium, der tjener til spredning, og et fødeoptagende stadium, hvor cellen sidder på en partikel. I svævestadiet er cellen kugleformet, evt. med udstående pseudopodier, mens det fødeoptagende stadium har den karakteristiske affladede form. Arter af slægten Vanella er almindelige i danske farvande (figur 5-6).

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 5-6 (a). Arter af amøbeslægten Vanella findes i perioder med hendøende planktonalger, særligt om foråret og om efteråret. A) Vanella simplex. Målestok: 25 μm.

.

FIGUR 5-6 (b). B) Vannella aberdonica.. Målestok: 10 μm.

.
Figur 5-6.
Arter af amøbeslægten Vanella findes i perioder med hendøende planktonalger, særligt om foråret og om efteråret. A) Vanella simplex, B) Vannella aberdonica. Målestok A: 25 μm, B: 10 μm. Foto: N. Vørs.

Afsnit fortsætter her.

Til slimdyrene hører også actinopoderne, som i danske farvande er repræsenteret af soldyr (heliozoer) og achantharier (figur 5-7). Actinopoderne afviger fra de andre slimdyr ved at have pigge (axopodier). Disse pigge er klæbrige og tjener til at fange føde. Achanthariernes pigge består i modsætning til heliozoernes af strontiumsulfat. Desuden er achantarierne opdelt i en ydre del, som indeholder et netværk af pseudopodier, og en central del, som indeholder mange små cellekerner. I danske farvande er soldyrslægterne Acanthocystis og Heterophrys almindelige.

Desuden ses achantharier af slægten Acanthometra af og til, men de lever overvejende i de åbne oceaner. Det gælder også radiolarier, der har et skelet af kisel.

Boks 2

Figur 5-7.
Actinopoder, der optræder i planktonet, vil typisk tilhøre slægterne A) Acanthocystis og B) Heterophrys (soldyr) eller C) Acanthometra (achantharie). Målestok A, B: 20 μm; C: 100 μm. Efter Sleigh, 1989.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Slimdyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig