Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cyanobakterier og proklorofytter

Oprindelig forfatter PJH

Cyanobakterier, der tidligere blev kaldt blågrønalger, kan være enkelte eller danne kolonier, der ofte er trådformede (figur 4-4). I størrelse varierer de fra 1-2 μm op til 500 μm. De mindste former blev længe overset på grund af de indsamlingsmetoder, man benyttede. I dag ved vi, at de lever alle steder fra tempererede til tropiske have. Især i næringsfattige tropiske have bidrager disse små former meget til den samlede algeproduktion. Derimod spiller de en ringe rolle i arktiske og antarktiske farvande.

I danske farvande er små cyanobakterier af slægten Synechococcus især almindelige om sommeren. De store trådformede cyanobakterier får dog den største opmærksomhed herhjemme, fordi de danner meget tætte forekomster.

Cyanobakterierne mangler flageller, men enkelte arter kan bevæge sig over faste overflader ved at udskille et slimlag. Nogle arter har ultrasmå luftblærer (gasvakuoler) i cellerne, og det sætter dem i stand til at holde sig svævende i vandet eller til ligefrem at stige op og danne tætte lag nær overfladen.

Annonce

Mange cyanobakterier har specialiserede celler, heterocytter (se figur 4-4). De er gennemsigtige og mangler oplagringsmateriale og gasvakuoler. Heterocytterne kan binde frit, luftformigt kvælstof (N2) ved hjælp af enzymet nitrogenase, hvorved der produceres næringsionen ammonium (NH4+). Kvælstofbindingen sker kun under iltfrie forhold, så det er cyanobakterierne faktisk i stand til at skabe inde i heterocytterne uanset de ydre forhold.

Proklorofytter er ligesom cyanobakterierne bakterier med fotosyntese. De er meget små (1-2 μm) og afviger fra cyanobakterierne ved foruden klorofyl a også at indeholde klorofyl b. Herved ligner de højere planter på landjorden, der også indeholder både klorofyl a og b. Proklorofytterne lever især i næringsfattige havområder.

Figur 4-4.
NID-1-93.pngNID-1-94.png
De mest iøjnefaldende cyanobakterier i danske farvande danner kolonier og forekommer ofte i store mængder om sommeren i Østersøen. A)Nodularia spumigena, de afvigende celler er heterocytter. B) Aphanizomenon flos-aquae danner tætte kolonier, der ses som fnug i vandet. Målestok 10 μm. Efter Bjergskov m.fl., 1990.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Juel Hansen: Cyanobakterier og proklorofytter i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 21. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483145

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk