Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Protozoernes vækst og overlevelse

Oprindelig forfatter PJH

Vækst hos protozoer foregår ligesom hos planktonalger ved, at en celle deler sig og bliver til to. Ved høje fødekoncentrationer vokser protozoerne med maksimal hastighed. De mindste protozoer kan derved øge deres antal til det dobbelte på bare 3 timer, mens de største arter kan være flere dage om det. Der er også forskelle mellem grupperne, f.eks. vokser ciliater i gennemsnit 2-3 gange hurtigere end dinoflagellater af samme størrelse.

Dinoflagellaterne klarer sig alligevel fint i naturen på trods af langsommere vækst end ciliater. Det skyldes, at dinoflagellater æder bytte af deres egen størrelse, mens ciliater typisk æder partikler, der kun er 1/10 af deres egen størrelse. Det betyder, at kun små og relativt hurtigtvoksende dinoflagellater skal konkurrere med ciliaterne om den samme føderessource. De større dinoflagellater som f.eks. æder kiselalger og andre dinoflagellater konkurrerer derimod med vandlopper om bytte.

Ved faldende fødemængde falder væksten, indtil føden er så sparsom, at fødeoptagelsen blot lige dækker organismens behov for at overleve. Når der er meget lidt føde, sulter protozoerne. Men de er veltilpassede til sult, idet mange arter kan nedsætte deres energiforbrug ganske betydeligt (figur 5-12), og således overleve i dagevis helt uden føde.

Annonce

Figur 5-12.
NID-1-191.png
Sammenhængen mellem fødeoptagelse, vækst og fødekoncentration hos protozoer. Ved en given minimums-fødetæthed vil optagelsen kun lige dække organismens krav til vedligeholdelse. Ill.: Jørgen Strunge.

Protozoerne har ikke mulighed for at oplagre oplagsnæring i nævneværdig grad og kan derfor ikke overleve så lange perioder med sult som en del af dyreplanktonet kan (se Vækstens økologiske betydning). Derfor danner mange protozoer hvilesporer, som har et forsvindende lavt stofskifte. Hvilesporer kan overleve adskillige år på havets bund og stadig bevare evnen til at spire.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Juel Hansen: Protozoernes vækst og overlevelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483171

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk