Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gopler eller polypdyr

Oprindelig forfatter PJH

Til polypdyrene med fritsvømmende, dvs. planktoniske, stadier hører smågopler, blæregopler (begge Hydrozoa) og storgopler (Scyphozoa).

Smågopler

Hos smågoplerne findes to generationer – en fastsiddende polypgeneration og en fritsvømmende medusegeneration i planktonet. De fritsvømmende meduser dannes som reglen ved knopskydning fra den fastsiddende polyp. Dog kan meduser af slægterne Sarsia, Lizzia, og Rathkea selv danne nye meduser ved knopskydning.

Meduserne er glasklare og har en mere eller mindre klokkeformet krop, typisk med en diameter på 1-5 mm. Ved kroppens rand sidder randbræmmen, der er en tynd, muskuløs fold. Randbræmmen kan trække sig sammen, hvorved vand presses ud af klokken, og dyret drives frem. Når musklerne slappes, retter klokken sig ud pga. sin elasticitet. Fra midten af kroppens underside udgår et rør, knebelen. Knebelen rummer maven og er via et system af radiærkanaler forbundet med en kanal i kropsranden. Disse kanaler fungerer som tarm. Meduserne har intet gat, og mundåbningen er tarmsystemets eneste åbning udadtil. Langs randen af kroppen sidder randtråde og lysfølsomme „øjne“. Randtrådene er besat med nældeceller (se Holoplanktonets fangstteknikker) og bruges til at fange byttet med.

Annonce

I danske farvande lever ca. 50 arter (figur 5-24 og 5-25, se også figur 1-2).

Figur 5-24.
NID-1-223.pngNID-1-224.pngNID-1-225.png
Smågoplerne Sarsia (A), Leukartiara (B) og Obelia (C) træffes ofte i planktonet om sommeren. Målestok A: 2 mm, B: 10 mm, C: 1 mm. Efter Fraser, 1962.

Meduserne er smågoplers kønnede stadium. De er særkønnede, og kønsorganerne ligger enten i mavens vægge eller langs radiærkanalerne. Æg og sæd gydes ud i vandet gennem munden. Fra de befrugtede æg klækkes en fritsvømmende larve, der hos de fleste arter hæfter sig til tang eller sten og udvikler sig til en polyp (hos andre arter udvikler den sig til en ny meduse). Meduserne lever kun få måneder, mens polypperne er flerårig og i øvrigt kan danne kolonier.

Blæregopler

Figur 5-25.
NID-1-226.png
Blæregobler kan være ret spektakulære, men er ikke almindelige i danske farvande. Dog ses en art som Agalmopsis elegans af og til i Nordsøen og Skagerrak. Målestok 5 cm. Efter Kramp, 1937.

Blæregopler (figur 5-26) er nært beslægtede med smågoplerne. De danner frit flydende kolonier, der består af både meduser og polypper. Arbejdsdeling mellem polypper og meduser er udbredt. De forskellige individer udgår fra et fælles stamme, som enten kan være en flad skive eller et langt rør. Nogle individer fungerer som flydelegemer, andre tager sig af svømning, fødeoptagelse eller sansning.

Blæregoplerne er især udbredte i tropiske og subtropiske have, men de træffes som gæster i vore farvande. De fleste bliver ført hertil med Golfstrømmen, men arter som Galetta truncata og Dimophyes arctica træffes i Skagerrak hele året rundt. Bedst kendt er den portugisiske orlogsmand (Physalia physalis), der dog ikke findes i danske farvande. Dens nældeceller indeholder en gift, der kan være farlig for mennesker.

Figur 5-26.
NID-1-227.pngNID-1-228.png
Fotografi af smågoplerne Sarsia (A) og Obelia (B). Målestok 1 mm. Foto: P. Juel Hansen.

Storgopler

Storgoplerne har ligesom smågoplerne og blæregoplerne både en meduse- og en polypgeneration. Dog findes der enkelte undtagelser. polyppen er ugrenet og radiært bygget op med firtalssymmetri (figur 5-27 og 5-28). storgoplerne adskiller sig fra smågoplerne ved, at randbræmmen mangler, og at randen er delt i 8 eller flere „lapper“, adskilte af skarpe indsnit.

 FIGUR 5-27. Livscyklus hos vandmanden Aurelia aurita. Fra polyppen afsnøres om foråret 8-takkede meduser (ephyra), som i løbet af sommeren vokser sig kønsmodne. De er særkønnede, og æggene befrugtes, mens de endnu befinder sig i medusens mave. Herefter føres de til mundarmene (se figuren), hvor de udvikler sig til en lecitotrof planula-larve (larve med blommesæk), som efter et kort ophold i plankton bundfælder og udvikler sig til en polyp.

FIGUR 5-27. Livscyklus hos vandmanden Aurelia aurita. Fra polyppen afsnøres om foråret 8-takkede meduser (ephyra), som i løbet af sommeren vokser sig kønsmodne. De er særkønnede, og æggene befrugtes, mens de endnu befinder sig i medusens mave. Herefter føres de til mundarmene (se figuren), hvor de udvikler sig til en lecitotrof planula-larve (larve med blommesæk), som efter et kort ophold i plankton bundfælder og udvikler sig til en polyp.

 FIGUR 5-28. Fotografi af vandmandens polypstadium. Yngre polypper kendes på deres tydelige tentakelkroner, mens ældre polypper er begyndt at danne meduser, som er klar til at blive afsnøret. Målestok 2 mm.

FIGUR 5-28. Fotografi af vandmandens polypstadium. Yngre polypper kendes på deres tydelige tentakelkroner, mens ældre polypper er begyndt at danne meduser, som er klar til at blive afsnøret. Målestok 2 mm.

I danske farvande findes i alt 5 arter af storgopler med en medusegeneration. Bedst kendt er vandmanden, Aurelia aurita, som findes overalt i vore farvande. Den danner en glasklar skive, som kan vokse til 30 cm i diameter. omkring centrum af skiven findes 4 ringformede kønsorganer, der enten kan være hvidlige (hanlige) eller rødlige (hunlige). Randtråde og mundarme er besat med nældeceller (se Holoplanktonets fangstteknikker), der tjener til at lamme og dræbe dyreplankton og små fisk. Giften kan ikke mærkes af mennesker. vandmanden kan om sommeren danne masseforekomster i havne og andre beskyttede havområder (figur 5-29). Formodentlig skyldes sådanne masseforekomster en kombination af gode vækstbetingelser og fysisk koncentrering forårsaget af strøm og bølger.

Den røde brandmand (Cyanea capillata) er ligeledes almindelig i alle vore farvande og kan blive 35 cm i diameter. Den har meget lange brændetråde med nældeceller, som kan forårsage en brændende smerte, hvis de berører meneskers hud (figur 5-29).

Figur 5-29.
NID-1-231.pngNID-1-232.png
NID-1-233.pngNID-1-234.png
Den røde brandmand (A og B) og vandmanden (C og D) er almindelige storgopler i danske farvande. De fleste har nok stiftet bekendtskab med dem. Målestok 10 cm. Foto: B. Thorell.

Den røde brandmand har en nær slægtning, den blå brandmand, Cyanea lamarckii (figur 5-31), som kun bliver 15-20 cm i diameter. skivens overside er mere vortet og hvælvet. Den blå brandmands brændetråde er kortere end den røde brandmands, og den brænder ikke så kraftigt. Den er almindelig i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, men lever ikke i den brakke Østersø. I Nordsøen, Skagerrak, Limfjorden og det nordlige Kattegat findes desuden to andre storgopler, kompasgoplen, Chrysaora hysoscella, og lungegoplen, Rhizostoma octopus (figur 5-30 og 31).

 FIGUR 5-30. Lungegoplen er en almindelig gæst langs Nordsøens og Skagerraks kyster. Den bliver helt op til 60 cm i diameter og er en ganske god svømmer. Målestok 10 cm.

FIGUR 5-30. Lungegoplen er en almindelig gæst langs Nordsøens og Skagerraks kyster. Den bliver helt op til 60 cm i diameter og er en ganske god svømmer. Målestok 10 cm.

Figur 5-31.
NID-1-236.pngNID-1-237.png
Tegninger af andre almindelige storgopler i danske farvande. A) Blå brandmand og B) kompasgople. Målestok 10 cm. Efter Køie & Kristiansen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Juel Hansen: Gopler eller polypdyr i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 12. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483178

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk