Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det farveløse plankton - protozoer og dyreplankton

Oprindelig forfatter PJH

De planktonorganismer, som i modsætning til planktonalgerne ikke har egne fotosyntesepigmenter, kalder man man ofte de farveløse planktonorganismer – eller det farveløse plankton – og den betegnelse vil også blive brugt her. Det er dog sådan, at en del arter har farvepigmenter (som f.eks. den røde vandmand) eller indeholder farvede oplagsstoffer (fedtstoffer), så helt farveløse kan man ikke altid sige, at de er.

Det farveløse plankton rummer både protozoer og dyr og varierer meget i størrelse fra kun få mikrometer (μm) store protozoer til 30-60 cm store vandmænd og brandmænd. De lever alle af partikler, selv om enkelte protozoarter dog kan udnytte kloroplaster fra alger, som de fordøjer, mens andre indeholder egentlige symbiontiske alger.

Protozoer er protister, dvs. mikroskopiske encellede organismer. Blandt protisterne finder man også de encellede alger. Som de holoplanktoniske dyr opholder planktoniske protozoer sig hele livet i de frie vandmasser, men der findes også protozoer nede på og i bunden – de bliver nærmere omtalt i kapitlet Havbundens små organismer (inkl. efterfølgende afsnit). De fleste arter er mellem 6 og 100 μm lange, men de største når 1000 μm (1mm). De vigtigste grupper er ciliater, flagellater og slimdyr. Alle protozoer er eukaryote, dvs. de indeholder cellekerne og mitokondrier (se figur 4-1).

Annonce

Dyreplanktonet omfatter flercellede dyr, der varierer i størrelse fra 50 μm helt op til 60 cm, og som derfor både består af dyr fra den såkaldte mikro-, meso- og makrofauna (se nærmere i De to hovedgrupper). Man skelner mellem holoplankton, dvs. arter, der tilbringer hele deres liv i havets frie vandmasser, og arter, som kun er her en del af livet – det såkaldte meroplankton. De holoplanktoniske former er især krebsdyr, sækdyr, ribbegop ler, hjuldyr og pilorme. Til meroplankton hører former, hvis larver findes i de frie vandmasser, mens de voksne stadier lever på bunden eller et fast underlag som f.eks. tang. Det drejer sig om muslinger, snegle og pighuder. For overskuelighedens skyld er polypdyrene her medtaget hos holoplankton, selv om de fleste polypdyr har bundlevende stadier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Juel Hansen: Det farveløse plankton - protozoer og dyreplankton i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483163

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk