Hvidskævingen (Lagenorhynchus acutus) lever udelukkende i de tempererede dele af Nordatlanten. Den havde sin første dokumenterede forekomst i Danmark i oktober og november 1942, da en større flok på over 70 dyr forvildede sig ind i Roskilde Fjord og Isefjord. Siden da har der kun været få fund af enkeltdyr, fortrinsvis ved den danske Skagerrakkyst.

Økologisk er hvidskævingen en tempereret og oceanisk art, og derfor er denne art, selv om den geografisk forekommer tæt på Danmark, alligevel sjælden hos os.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Hvidskæving.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig