Hvidhval

Hvidhvalen (Delphinapterus leucas) er en kystnær, arktisk hvalart, der med jævne mellemrum foretager vandringer uden for sit almindelige udbredelsesområde. Hvidhvaler fra Hvidehavet vandrer undertiden ned langs den norske kyst og dukker op i Nordsøen, hvorfra de kan finde på at fortsætter helt ind i Østersøen.

At der allerede i 1841, 1869 og 1884 må have været hvidhvaler i danske farvande, ved vi kun indirekte, idet der i disse år blev observeret eller fundet hvidhvaler i den indre Østersø, uden at der øjensynligt foreligger rapporter fra de danske stræder, som disse hvaler må være svømmet igennem. Første gang, hvidhvalen blev dokumenteret i danske farvande, var i 1903. Siden har der i flere perioder været observationer af den, og enkelte dyr er blevet fundet strandet eller druknet i fiskeredskaber. Mest markant er perioderne 1964-1966 og 1981-84.

“Berømte“ danske hvidhvaler var de to dyr, der dukkede op i Limfjorden i 1983 og 1984. Vi ved kun, at dyret i 1983 kom ind i Limfjorden fra øst. Den er øjensynligt ikke set andre steder i Danmark, men i årene umiddelbart før blev der set et individ ved den østtyske kyst. Dette eller disse dyr må, uden at blive rapporteret i Danmark, være kommet ind i Østersøen gennem de danske farvande. I 1984 dukkede en hvidhval op i Øresund og tog turen videre ned til Tyskland. Derfra tog den vestover og så op langs den jyske østkyst til Limfjorden. I 1987 strandede en hvidhval i Isefjord ved Alholm (figur 13-15). I 1995 blev der observeret ét dyr ved Strib.