Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata) er den mest almindelige bardehval i danske farvande. Den forekommer i den nordlige del af Nordsøen, hvor der, f.eks. omkring de danske olieboreplatforme, hvert år observeres flere dyr. I de seneste år har der også været forekomster i de indre danske farvande og den vestlige Østersø. Det har hovedsageligt været unge individer. Danske vågehvalsfund er dokumenteret helt tilbage til 1824 i Horsens Fjord. Ellers er arten især fundet ved den jyske vestkyst, selvom mange strandinger herfra efter al sandsynlighed aldrig er blevet indrapporteret.
Den største, nøjagtigt opmålte nordatlantiske vågehval, en hun på 9,40 m, strandede i januar 2000 ved Assens efter i nogle måneder at have opholdt sig nord for Fyn og i Vejle Fjord. I løbet af februar 2002 blev en vågehval observeret først i Gamborg Fjord, så i havnen i Kolding og siden i Århus (figur 13-19). Dette dyr blev aldrig genset og er sandsynligvis sluppet ud igen. Senere samme år fandtes et andet dyr dødt ved den østtyske kyst.
I 2003 kunne forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser syd for Skagen forsyne en ung vågehval med en satellitsender og følge hvalens videre færden til Skotland, Azorerne og Middelhavet.
En anden vågehval blev fundet død i et bundgarn ved Skagen og fragtet til København. Med sine kun 474 cm vejede den næsten 1 t.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.