Forvaltningen af havpattedyr i Danmark sigter på at vedligeholde sunde, levedygtige bestande. For nogle arters vedkommende deler Danmark ansvaret med vore nabolande og indgår derfor i et regionalt eller internationalt forskningssamarbejde. Danmark har underskrevet den internationale småhvalsaftale, der først og fremmest skal sikre hvalforskningen og information om hvaler til offentligheden. Danmark har også tilsluttet sig et internationalt samarbejde (sammen med Tyskland og Holland), der skal værne om sælbestandene i Vadehavet.
En aktiv og effektiv forvaltning bør bero på biologiske undersøgelser af bestandenes udvikling. Marsvinet blev som den sidste hval fredet i 1967, mens spættet sæl blev fredet i 1976 i Vadehavet og 1977 i de øvrige danske farvande. For sælernes vedkommende er der sidenhen oprettet en lang række sælreservater. Marsvinet indgår som udpegningsgrundlag for en række af de danske EU-habitatområder.
Den danske forvaltning koncentrerer sig naturligt nok om vores to mest almindelige havpattedyr: spættet sæl og marsvin. Herudover bør både gråsæl og hvidnæse nævnes som nye ansvarsarter. Gråsælen er på vej tilbage til den danske fauna, og hvidnæsen har indtil for nylig været underkendt som dansk hvalart.
De øvrige, sjældnere havpattedyrarter påkalder sig ikke samme forvaltningsansvar, men indsamlingen af biologiske oplysninger om disse dyr er alligevel vigtig for den internationale forvaltning. Siden 1993 har der eksisteret et formaliseret samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Zoologisk Museum vedr. netop indsamling af oplysninger fra alle fund af havpattedyr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.