Havet omkring Danmark er et stort naturområde, der huser mange fuglebestande af international betydning. De store lavvandede områder og den store variation i farvandstyper og vandmasser giver danske farvande ekstraordinært gode forudsætninger for et rigt udbud af føde til mange fuglearter.

Havets fugle dækker et bredt spektrum af arter fra vadefugle, der kun i ringe omfang opholder sig på åbent vand, over vandfugle som svømmeænder og havdykænder til de egentlige havfugle som alkefugle og stormfugle, der findes i de dybeste havområder som Norske Rende.

I løbet af de sidste 30 år er der forsket meget i havets fugle og deres økologi. De fleste fugles forekomst på havet er nu generelt godt beskrevet, ligesom deres udnyttelse af føderessourcerne i mange tilfælde er kendt.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Havets fugle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig