De forskellige svømmetyper (figur 12-3) hos fisk kan groft deles op i følgende grupper.
Anguillar eller åleagtig svømning, hvor hele fisken bugter sig som f.eks. ålen.
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Svømmemåde
Boks
FIGUR 12-3 (a). Forskellige svømmetyper: A) anguillar (ål), B) subcarangiform (torsk).
FIGUR 12-3 (b). Forskellige svømmetyper: C) Ostraciform (stenbider), D) Carangiform (makrel).
FIGUR 12-3 (c). Forskellige svømmetyper: E) Labriform (havkarusse).
FIGUR 12-3 (d). Forskellige svømmetyper: F) Bølgende brystfinner hos en rokke.
|
FIGUR 12-3. Forskellige svømmetyper: A) anguillar (ål), B) subcarangiform (torsk), C) Ostraciform (stenbider), D) Carangiform (makrel), E) Labriform (havkarusse), F) Bølgende brystfinner hos en rokke. Ill.: Jørgen Strunge. |
|---|
Afsnit fortsætter her.
Subcarangiform svømning, hvor det primært er halens bevægelse fra side til side, der producerer fremdriften, men hvor hele kroppen også bugter sig omend med mindre udsving. Denne svømmetype kendes fra f.eks. torsken.
Carangiform svømning, hvor kroppen er forholdsvis stiv, og hvor det næsten helt udelukkende er halen og haleroden, der bevæges frem og tilbage. Denne svømmemekanisme anvendes af pelagiske arter som tunfisk og makrel.
Labriform svømning, hvor kroppen under normale forhold holdes helt stiv, og hvor fremdriften udelukkende skyldes brystfinnernes bevægelse. Halen bruges primært til at styre med, men kan dog også bruges til at komme væk i en fart i faretruende situationer. Bl.a. svømmer læbefiskene på denne måde.
Ballistiform svømning, hvor kun bug- og rygfinner bruges som fremdriftsmiddel – enten ved bølgende bevægelser af finnekanten eller ved at hele finnen bevæges fra side til side. Den næsten haleløse klumpfisk svømmer netop ved at bevæge ryg- og gatfinnerne fra side til side.
Ostraciform svømning, hvor primært halen benyttes. Denne metode bruges af bl.a. kuffertfisk og til dels stenbider.
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Svømmemåde.
- Forrige afsnit er Kropsform
- Næste afsnit er Overflader
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.