Fiskenes overflade er som allerede omtalt betydeligt glattere og med færre fremspring end landdyrenes. Det er en tilpasning til livet i det mere tyktflydende medium, som vand er sammenlignet med luft. Dertil kommer, at mange fisk er dækket med slim, som yderligere nedsætter gnidningsmodstanden.
Hos lampretter og slimål dannes slimen i hudkirtler. Også hos benfisk, der jo for de flestes vedkommende er dækket af skæl (se boks 12-1), findes der yderst et lag slim. Denne slim indeholder stoffer, som virker bakteriedræbende og hindrer alger i at vokse på fisken.
Hos bruskfiskene er huden dækket af hudtænder, der stort set er bygget som vores tænder, men huden er ikke dækket af slim. Hajer og rokker føles derfor tørre og ru ved berøring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.