Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rundmunde- lampretter og slimål

Oprindelig forfatter JFS

Rundmundene er de mest primitive nulevende hvirveldyr. Deres runde sugemund er udstyret med en muskuløs tunge med horntænder, der bruges til at raspe føden af med. Rundmundene har ikke som de andre hvirveldyr kæber og heller ikke parrede lemmer, dvs. at bryst- og bugfinner mangler. Kroppen er åleformet og med en slimet hud uden skæl. Skelettet er svagt udviklet og består udelukkende af brusk; svømmeblære mangler.

De forskellige rundmunde lever alle som blodsugere, snyltere eller ådselædere. Af denne grund afskyes de af de fleste fiskere, og der er ikke noget kommercielt fiskeri efter dem i Danmark. Andre steder, f.eks. i Sverige og Finland, betragtes lampretter dog som en delikatesse.

I Danmark findes der tre arter af lampretter og en art slimål.

Annonce

Lampretter

Der findes tre arter i Danmark, men kun to af dem findes i havvand. Lampretternes gælleapparat er bygget anderledes end benfiskenes (boks 12-2). Det består nemlig af syv sække, hvori selve gællerne sidder, og som hver især har forbindelse til vandet gennem en gælleåbning. Samtidig har de forbindelse til mundhulen, så lampretterne kan både pumpe vand ind gennem gælleåbningerne og gennem munden. De kan derfor pumpe vand forbi gællerne, selv om munden er blokeret på grund af fastsugning til et bytte.

Lampretter blev tidligere kaldt niøjerne, fordi de set fra siden med de syv gælleåbninger, næseboret og øjet tilsyneladende har ni øjne. Den cirkulære mund virker som sugeskive. Kroppen kendes på de to rygfinner, og huden er meget slimet og glat.

Alle lampretter yngler i ferskvand. Lampretyngel ligner ikke de voksne, og tidligere troede man, at det var en anden art; den blev kaldt hørål eller Ammocoetes. Hørål er blinde, har ikke horntænder og lever ikke som blodsugere, men er nedgravede i blød bund, hvor de lever af mikroskopiske organismer.

Slimål

Slimål har et uparret næsebor på snudespidsen. Næseboret udmunder i mundhulen, hvorfra der er forbindelse til seks gællesække på hver side. Hver sæk har forbindelse til en fælles gælleåbning. Slimål suger vand ind igennem næseåbningen og pumper det ud af gælleåbningen længere nede på kroppen.

Slimålene har som lampretterne en ru raspetunge, og huden er nøgen. De har ingen sugeskive, men omkring munden er der otte føletråde eller tentakler. Øjnene er rudimentære, og hos de voksne er de overvokset med hud.

Boks 12-2. Gællekonstruktionen hos de tre hovedgrupper af fisk

NID-1-597.png

Lampretter har en række gællekamre med separate, cirkulære åbninger. De kan ventilere gællerne ved at pumpe vand ind og ud af disse åbninger, når de er fastsuget og munden derved blokeret. Bruskfiskene har 5 (for nogle arter op til 7) adskilte gællespalter. Hos benfisk er gællebuerne dækket af et fælles gællelåg, så der opstår én fælles udstrømningsåbning. De to sidste typer kan kun pumpe vandet én vej – ind af munden, over gællerne og ud af en eller flere åbninger. Ill.: Jørgen Strunge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Fleng Steffensen: Rundmunde- lampretter og slimål i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483364

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk