• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bruskfisk- hajer, rokker og havmus

Oprindelig forfatter JFS

Hajer, rokker og havmus tilhører gruppen bruskfisk eller tværmunde. På trods af en ydre lighed med benfiskene er de forholdsvis fjernt beslægtet med dem.

Skelettet består af brusk, der kan være forkalket, og munden er typisk en tværspalte på undersiden af hovedet. Tænderne er ikke vokset fast til kæberne, men sidder i bindevæv som på et transportbånd og udskiftes løbende (figur 12-24). En ny række ruller simpelthen frem med jævne mellemrum. Tænderne i underkæben er ofte længere end brede og bruges primært til at fastholde byttet med, mens tænderne i overkæben ofte er bredere og med skarpe bølgeskæragtige kanter.

Bruskfiskene har ikke skæl som benfisk, men hudtænder, der består af dentin overtrukket med emalje som pattedyrenes tænder. Hos de fleste hajer er hudtænderne små med spidsen bagudrettet. Huden hos disse føles som sandpapir. Hos rokkerne kan hudtænderne være store spidse torne. Hos enkelte hajarter kan hudtænderne foran rygfinnerne også opnå anseelige dimensioner som f.eks. hos pighajen (figur 12-67).

Annonce

 FIGUR 12-24 (a). Hajkæber, hvor man ser rækker af tænder på indersiden.

FIGUR 12-24 (a). Hajkæber, hvor man ser rækker af tænder på indersiden.

Bruskfiskene har ikke svømmeblære, men til gengæld har de en stor olieholdig lever, der nedsætter deres vægtfylde. Alle finnestråler er uleddede, og de kødfulde finnestråler kan ikke foldes ned som hos benfiskene, men fremtræder specielt hos hajer som stive plader. Halefinnen er hos hajer usymmetrisk med en større øvre flig. Bruskfisk har en forholdsvis kort tarm, der til gengæld er forsynet med en spiralfold, så den næringsopsugende overflades areal øges.

Hajer og rokker kendes i øvrigt fra benfisk på fem gællespalter på hver side af hovedet (se boks 12-2). Havmusene har dog et gællelåg, der dækker dem. Oven på hovedet er der på de fleste rokker og hajer et par såkaldte sprøjtehuller. Betegnelsen er misvisende, fordi hullerne benyttes til indåndning af vand, når munden ikke kan bruges – som f.eks. hos rokker, der hviler på havbunden.

Hos bruskfiskene er sidelinjesystemet i hovedregionen omdannet til særlige elektriske sanseorganer, de Lorenzinske ampuller, som bruges til orientering. Ved hjælp af disse organer kan de sanse selv meget svage elektriske signaler fra f.eks. nedgravede fladfisks hjertefunktion og således opdage bytte, der ikke er synligt. De Lorenzinske ampuller ses på overfladen af hovedet som porer (figur 12-21).

 FIGUR 12-24 (b). Skematisk tegning af en kæbe, der viser de forskellige stadier i tandudviklingen frem til det punkt, hvor tanden er lige ved at blive afstødt og erstattet af en ny tand bag den.

FIGUR 12-24 (b). Skematisk tegning af en kæbe, der viser de forskellige stadier i tandudviklingen frem til det punkt, hvor tanden er lige ved at blive afstødt og erstattet af en ny tand bag den.

I modsætning til de fleste benfisk har bruskfiskene parring. Hannens bugfinner er omdannet til et parringsorgan, og der er indre befrugtning. De fleste af vore hajer er ungefødende – dette gælder f.eks. pighajen. De øvrige arter, f.eks. rødhaj samt alle danske rokker, lægger æg i hornagtige kapsler med tråde eller horn i hjørnerne. Æggene er store og blommerige. De nyklækkede unger er fuldstændigt udviklede og ligner de voksne.

Hajer

Hajer har en torpedo- eller cigarformet krop og en spids snude. De fem gællespalter findes på siden af hovedet. På verdensplan kendes ca. 370 nulevende arter. I danske farvande er der 7 hjemmehørende arter, men dertil kommer en del mere eller mindre regelmæssige gæster.

Rokker

Rokker er helt overvejende bundlevende. Til forskel fra hajerne har de gællespalterne på undersiden af hovedet. Endvidere er brystfinnerne stærkt forstørrede og vingeagtige og går ud i et med hovedet. De udfører bølgende bevægelser og er rokkernes primære fremdriftsmiddel (figur 12-3). Rokkerne har flade knudeformede tænder, som kan kværne føden, der består af muslinger, snegle, pighuder, krebsdyr og mindre fisk.

På verdensplan findes der omkring 460 rokkearter. I danske farvande forekommer kun tre almindelige arter, der alle lever på grovere mudderbund på dybder mellem 20 og 100 m. De forekommer almindeligt i Nordsøen, Skagerrak, de dybere dele af Kattegat og i Øresund, men er sjældne i den vestlige Østersø. De tilhører alle familien egentlige rokker, Rajidae, som i modsætning til andre rokker ikke er ungefødende, men æglæggende.

Havmus

Havmus (kimærer) er den tredje gruppe, der tilhører bruskfiskene. De har i modsætning til de andre bruskfisk et gællelåg, men den øvrige anatomi viser, at de hører til bruskfiskene. I Danmark findes kun én art.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Fleng Steffensen: Bruskfisk- hajer, rokker og havmus i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 16. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483365

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Bruskfisk- hajer, rokker og havmus Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Naturen i Danmark

  • Historik