Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Glansfisk, Lampris

Oprindelig forfatter JFS

Glansfisken er en stor farvestrålende, pelagisk fisk, som findes i alle tropiske og tempererede have på dybder mellem 100 og 400 m. Den kan blive op til 2 m lang, er sammentrykt, har lille mund og kan veje op til 270 kg. Set i profil har glansfisken facon som et liggende æg. Dens føde består primært af blæksprutter og fisk. Den er en regelmæssig sommergæst, som af og til ses på fiskeriauktionerne på vestkysten.

Glansfisk anses for at være en god spisefisk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Fleng Steffensen: Glansfisk, Lampris i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 4. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483395

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk