FIGUR 12-27. Sildehaj.

.

Sildehajen hører til sildehajfamilien, som er karakteriseret af nogle tydelige køle på haleroden og få, ret store tænder. Til familien hører fem arter, og blandt dem den berygtede hvidhaj, som dog aldrig er blevet observeret i vores farvande. I muskulaturen har alle arter i sildehajfamilien et varmevekslersystem, der gør det muligt for dem at opnå en op til 10 °C højere temperatur i musklerne end i det omgivende vand. Den højere temperatur betyder, at hajerne kan opnå en højere svømmehastighed, end det ellers ville være muligt.

Sildehajen (figur 12-27) kan blive op til 3,5 m lang med en vægt på 200 kg. Den er en pelagisk hurtigsvømmer, som ofte jager sild og makrel i overfladen. Den findes i hele området fra Middelhavet og De Kanariske Øer til Nordnorge og Island. I danske farvande er den almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. Sjældnere træffes den i Øresund og Østersøen. I 2001 drev et ca. 2 m langt eksemplar i land ved Espergærde.

Hun-sildehajer bliver kønsmodne ved en længde på ca. 1,5 m, og drægtige hunner er fanget på alle årstider. Fostrene ligger frit i æggelederen. Ved en længde på ca. 6 cm har de opbrugt den blommemasse, de fra anlæggelsen er forsynet med, og de begynder nu at æde deres mindre udviklede søskende og ubefrugtede æg. Efter en drægtighedsperiode på omkring 8 måneder fødes de nu ca. 60 cm lange unger. Et kuld er normalt på 1-5 unger.

Sildehajer har delikat kød og fiskes kommercielt med langline fra nogle få danske fartøjer i den centrale Nordsø, efter flere årtiers pause.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Sildehaj, Lamna nasus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig