Brugde, Cetorhinus maximus

Er kendetegnet ved at have store gællespalter, der strækker sig næsten til ryglinjen. Brugden er det eneste medlem af sin familie, men den er til gengæld udbredt i alle tempererede have. I danske farvande er den sporadisk blevet observeret i Nordsøen, Kattegat og Bælterne.

Det er den største haj efter hvalhajen, og den kan blive op til 11,5 m lang og veje op imod 5 tons. Brugden er ganske ufarlig, idet den er planktonæder. Den lever nær havoverfladen, hvor den kan ses svømmende med det enorme gab åbent for derved at filtrere vandet for plankton. Planktonet tilbageholdes af et filter dannet af lange stave på gællerne. Det er beregnet, at en brugde, der svømmer 2 knob (ca. 3 km/timen), kan filtrere op imod 1.500 tons vand i timen svarende til indholdet af to 25 m sømmebassiner.

Om vinteren, når der er en lav planktonkoncentration, forsvinder gællestavene, og brugden tager ikke føde til sig i flere måneder. Når brugden ikke tager føde til sig, ses den ofte drive rundt i overfladen med halespidsen og rygfinnen strittende op af vandet. Mange beretninger fra Middelalderen om søslanger kan måske tilskrives store drivende brugder.

Brugden bliver kønsmoden i en alder af 3-4 år og er da ca. 7 m lang. Den er drægtig i 2-3 år, før den føder en til to 1-1,5 m lange unger.

Tidligere blev brugder fisket på grund af den store olieholdige lever, som kan udgøre 25 % af totalvægten. Det angives, at man kan udvinde ikke mindre end 2200 liter olie af en brugde. Man brugte olien som levertran og til olielamper, smøring af maskindele og garvning af læder.