De frie vandmassers fisk kaldes også pelagiske. De fleste af dem har en torpedoformet krop med veludviklede finner, og de er normalt gode svømmere. I modsætning til bundfiskene, der ofte er meget farvestrålende, er de pelagiske fisk normalt mørke på ryggen og lyse på bugen (se også Overflader).

De pelagiske fisks føde består normalt af andre pelagiske dyr som plankton og mindre fisk. De planktonædende fisks gællebuer danner en form for gitter, der fungerer som en sigte, som tilbageholder fødeorganismerne. Rovfiskenes tænder er ofte veludviklede, spidse og således egnede til at fange og fastholde byttet som derefter sluges helt.

De fleste pelagiske fisk forekommer ofte i store stimer (se boks 12-3), og de kan vandre over meget store afstande mellem føde- og gydeområder. Formålet med vandringerne er at opsøge områder med gode fødebetingelser i en periode, for senere at opsøge et gydeområde, der er optimalt for formeringen og opvæksten af larver.

Næsten alle pelagiske benfisk gyder æg og sæd frit i vandet, og befrugtede æg og larver driver derefter omkring i de åbne vandmasser. Undtagelser er dog sild og hornfisk, der afsætter æggene på bundens sten eller på tang. Ingen af de pelagiske fisk danner par i gydetiden eller har yngelpleje. Hunner og hanner har, i modsætning til mange bundfisk, ens udseende.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De frie vandmassers fisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig