Stenrev og havnemoler

Blandt de danske arter af læbefisk er blåstak eller rødnæb den mest farvestrålende (figur 1-5 og 12-49). Fisken forekommer som navnet antyder i to former: blåstak og rødnæb. De er så forskellige, at man tidligere fejlagtigt antog, at der var tale om to arter. Fiskene (både hanner og hunner) udvikler sig først til de orangefarvede rødnæb. Efter 7-13 år skifter enkelte rødnæb-hunner køn og forvandles til hanlige blåstak. Disse er dominerende hanner, der holder et harem af hunlige rødnæb. Forvandlingen er socialt betinget: hvis en blåstak forsvinder eller dør, vil en af haremets rødnæb skifte køn og forvandles til en ny blåstak.

Hunnerne synes at foretrække de forvandlede blåstakke som partner frem for de uforvandlede, orangefarvede hanner. De sidstnævnte har dog den selektionsmæssige fordel frem for blåstakkene, at de forplanter sig tidligere. De to typer af hanner kan derfor have den samme forplantningssucces (fitness). Lignende forhold kendes fra en del andre læbefisk.

Blåstak lever nær kysten på indtil 30 m’s dybde i området fra Middelhavet til den norske vestkyst og i danske farvande til det sydlige Kattegat. Blåstak bliver op til 35 cm lang, mens rødnæb kun bliver omkring 30 cm. Æggene gydes i en algerede, som hannen vogter i de 1-2 uger, der går inden klækningen. Føden består af tanglopper, muslingeyngel og børsteorme.

Berggylt er også en læbefisk. Den har en kraftig krop med meget store skæl, og farven varierer meget, men et netmønster med rødt, grønt og brunt dominerer (figur 12-50). Arten kan blive op til 60 cm lang med en vægt på 3,5 kg, som opnås i en alder af omkring 25 år. Føden består af krebsdyr og børsteorme. Den lever på 2-30 m’s dybde på klippekyster og stenrev med algevegetation. Der er ingen synlig forskel på hanner og hunner.

Berggylten er hermafrodit. Den starter som hun, men efter 5-14 år skiftes køn. Hunnen gyder 500-3.000 æg, der lægges i en algerede. Hannen vogter reden i 1-2 uger, indtil larverne klækkes.

Arten er let genkendelig på sin lyserøde farve og på en tydelig sort plet øverst på haleroden og forrest på rygfinnen (figur 12-51). Den kan blive 8-15 cm lang. Den lever i området fra Middelhavet til Norges vestkyst. I vores farvande er det den almindeligste læbefisk fra overfladen ned til 20 m’s dybde. Om sommeren ses den næsten overalt i tang- og ålegræsbæltet og omkring havnemoler; om vinteren trækker den ud på dybere vand.

De 1 mm store pelagiske æg gydes om sommeren. Den er kønsmoden ved 2-årsalderen, når den har nået en længde på 10-12 cm.

Har som havkarussen en sort plet på haleroden, men i modsætning til denne også en bag øjet. Den er farvestrålende med et metallisk skær (figur 12-52) og kan blive op til 30 cm lang. Den lever på dybder mellem 1-30 m.

Ringbugene har deres egen familie og minder om stenbidere. Det er 6-12 cm lange, haletudseformede fisk med en enkelt rygfinne og med en forholdsvis længere krop en stenbiderne. Bugfinnerne er vokset sammen og danner en sugeskive. Ved hjælp af sugeskiven kan ringbugene suge sig fast til sten, tang og andre genstande. De mangler svømmeblære.

På stenrevene forekommer to arter, finnebræmmet ringbug, Liparis liparis (figur 12-53) og særfinnet ringbug, Liparis montagui. Finnebræmmet ringbug har en rygfinne, der er vokset sammen med halefinnen, mens den mere almindelige art særfinnet ringbug har adskilte hale- og rygfinner. De bliver begge op til 15 cm lange. Føden består af krebsdyr og børsteorme.

Tangspræl er en lang, sammentrykt fisk med lang ryg- og gatfinne, der er tydeligt adskilt fra halen (figur 12-54). Den båndformede krop har 9-13 øjepletter langs basis af rygfinnen og en lille mund. Tangspræl kan blive ca. 25 cm lang. Den lever kystnært fra Biscayen til det nordligste Norge og omkring de Sydgrønlandske kyster i zonen fra vandkanten ud til ca. 25 m’s dybde. Den bugter sig adræt mellem sten og tangplanter, når den ikke gemmer sig i en forladt muslingeskal ventende på, at et bytte svømmer forbi.

Hunnen lægger om vinteren 80-200 æg i en klump. De vogtes af hannen indtil de ca. 8 mm lange larver klækkes. Larverne lever pelagisk, indtil de har nået en længde på ca. 3 cm, hvorefter de søger ind på lavt vand ved kysterne.

Tangspræl er en af de få fisk i danske farvande, der har antifryse-proteiner i blodet. Derved kan de tåle at opholde sig i det til tider isfyldte tangbælte uden risiko for at fryse ihjel. De fleste andre kystnære fisk trækker ud på dybere vand om vinteren.

Buskhoved er en langstrakt fisk med lang rygfinne, der er tydeligt adskilt fra halefinnen. Den tilhører buskhovedfamilien og kendes let på et par grenede sorte eller rødbrune hudlapper over øjnene (figur 12-55).

Hos ældre hanner er de forreste rygfinnestråler også udstyret med nogle gullige hudvedhæng. Den bliver op til 25 cm lang og lever på 10-30 m’s dybde i området fra Engelske Kanal til det nordligste Norge, men er ikke almindelig i vore farvande. Den lever af mindre krebsdyr og børsteorme.

Tilhører havkatfamilien. Den er en langstrakt fisk med et stort hoved og et drabeligt tandsæt (figur 12-56). Ryg- og bugfinner er meget lange, men de er ikke vokset sammen med halen. Kroppen har ofte 10-15 mørke, lodrette striber på siderne. Havkatten kan blive mere end 1 m lang, men i danske farvande bliver den oftest kun 50-60 cm med en vægt på ca. 2 kg. Den lever på dybder mellem 20 og 200 m.

Føden består af tykskallede bunddyr, f.eks. molboøsters, søpindsvin, konksnegle, eremitkrebs og krabber. Disse knuses med lethed mellem de kraftige kæber. Fiskere må passe på ikke at få næsen af gummistøvlerne ind i gabet på denne fisk.

Gydningen finder sted om efteråret eller i løbet af vinteren. Æggene, der afsættes i klumper på den stenede bund, er blandt de største fiskeæg med en diameter omkring 6 mm. Hunnen vogter æggene, der klækkes efter ca. 2 måneder. På dette tidspunkt er ungerne ca. 18 mm lange. De har en stor blommesæk, som indeholder tilstrækkelig næring til de næste 3-4 måneder, som tilbringes på bunden. Derefter tilbringes en periode pelagisk, hvor føden primært består af plankton, og så vender de tilbage til at leve ved bunden. De bliver kønsmodne i en alder af 6-7 år.

Havkatten er en værdifuld og velsmagende fisk. Herhjemme blev den på grund af sit udseende tidligere næsten kun solgt fileteret under betegnelsen koteletfisk.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Stenrev og havnemoler.

• Forrige afsnit er Strandzonen
• Næste afsnit er Sandbund