Dybhavet

Havmusen er en bruskfisk og kendes på en forholdsvis lang, spids hale. Den har ikke skæl eller hudtænder, og hovedet med de store øjne og den lille mund og forgreningerne af sidelinjesystemet er meget karakteristisk. Hannen har en besynderlig kølleformet udvækst i panden. Dens funktion kendes ikke, men den spiller sandsynligvis en rolle ved parringen (figur 12-89). I forbindelse med den forreste rygfinne er der en giftpig med modhager. Havmus kan blive op til 1,2 m lange. De er ret almindelige på dybder mellem 100 og 600 m i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Føden består af jomfruhummere, krabber, rejer, muslinger, søpindsvin og små fisk.

Havmus har som de andre bruskfisk bugfinner, som er omdannet til parringsorganer. De lægger æg som er op til 17 cm lange. Æggene er aflange og afsluttes med en enkelt tråd.

De fanges ofte som bifangst i rejetrawl, men har ikke nogen kommerciel betydning.

Sorthajen har ligesom almindelig pighaj en pig foran hver af de to rygfinner. Den bageste rygfinne er større end den forreste. Som navnet antyder, er den sort. Det er den mindste europæiske haj med en maksimumsstørrelse på 60 cm. Den findes i området fra Elfenbenskysten til Island og Nordnorge og foretrækker at opholde sig i nærheden af bunden på dybder mellem 100 og 700 m. Specielt er det, at den har mange hundreder små lysorganer på undersiden af bugen. Om sommeren føder den 10-14 unger, som er 12-14 cm lange.

Den er almindelig i det dybe Skagerrak og ses ofte som bifangst ved trawling efter jomfruhummere og rejer.

Rødfisk findes kun på dybder over 100 m. De er aborre- eller ulkelignende. Rygfinnens forreste piggede del er sammenvokset med den bageste bløde del. Hovedet er besat med kamme og pigge, og gatfinnen har tre pigstråler.

I Skagerrak finder man to rødfarvede arter. Stor rødfisk, Sebastes marinus, har ikke sorte bånd på kroppen. Den bliver maksimalt 1 m lang, men normalt vokser den kun til omkring 40 cm. Lille rødfisk, Sebastes viviparus, har 3-4 sorte lodrette striber. Den bliver kun 35 cm med en vægt på omkring 1 kg. Den er sjælden og derfor uden økonomisk betydning.

Rødfisk er rovfisk, der æder krebsdyr og andre fisk nær bunden. De føder levende unger. Parringen finder sted om sommeren, men hunnen gemmer sæden til vinteren, hvor befrugtningen finder sted. Om foråret fødes 50.000-350.000, 6-8 mm lange larver.

Stor rødfisk er en god spisefisk og af økonomisk betydning.

Tilhører langhalefamilien. Den har et stort afrundet hoved med store øjne og en lang spids hale, den minder lidt om havmusen. I modsætning til havmus har den dog store fint piggede skæl (figur 12-90). Skolæste kan blive over en m lange og vejer da omkring 1,5 kg. Farven er nærmest stålblå. Den er udbredt på 160-2000 m’s dybde fra Biscayen til Tronhjem i Norge, tværs over Atlanten, og omkring den sydlige del af Grønland.

Den lever på eller umiddelbart over bunden, og føden består primært af dybhavsrejer, krebsdyr og andre bunddyr. Den er en værdifuld spisefisk, men spises sjældent i Danmark.

Tilhører guldlaksefamilien. Det er en typisk dybhavsfisk med store øjne og store skæl (figur 12-91). Den forekommer i store stimer på dybder over 150 m. Guldlaks vokser langsomt og er først kønsmoden efter 5-7 år med en længde på ca. 30 cm. Den kan blive op til 70 cm lang ved en alder på omkring 30-35 år.

Guldlaks er velsmagende, men ses sjældent i danske fiskeforretninger.

Ålebrosmerne er nære slægtninge til ålekvabberne og ligner disse, men munden sidder et stykke tilbage på hovedets underside. De er typisk grålige med store brystfinner og langstrakte ryg- og gatfinner. Bugfinnerne er stærkt reducerede og sidder helt foran under hovedet.

Den mest almindelige er Vahl’s ålebrosme, Lycodes vahli, som lever på 100-600 m dybt vand. Den kan blive op til 50 cm lang.

Laksesilden har en række lysorganer på begge sider af bugen. Formen minder om en silds (figur 12-92). Den bliver kun 6-8 cm lang. Laksesilden lever på 100-800 m dybt vand om dagen, men om natten søger den op mod overfladen. Den forekommer i Atlanterhavet fra Senegal til Nordnorge, i Middelhavet og hos os i Nordsøen og specielt i Skagerrak.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dybhavet.

• Forrige afsnit er Mudderbund
• Næste afsnit er Sjældne gæster