Plante- og dyrelivets sårbarhed

Antallet af plante- og dyrearter er som nævnt meget lavt i Østersøen. Det betyder bl.a., at der er få arter, som har samme livsstil og krav til miljøet, og Østersøen anses derfor at være et meget sårbart område. Hvis én art forsvinder fra området, er der risiko for store økologiske konsekvenser, da der ikke, som i artsrige farvande, vil være en anden art parat til at overtage pladsen i fødekæden.

Risikoen for en nøglearts forsvinden er dog ikke særlig stor, da de ofte har store bestande. De få arter og fraværet af flere vigtige dyregrupper har også skabt en generel „mangel“ på rovdyr. Derfor kan en del arter i Østersøen blive meget gamle og dø af alderdom i stedet for at blive ædt af rovdyr, som ellers er den mest almindelige dødsårsag i oceaniske områder.

Som eksempel kan nævnes blåmuslingen. Med fraværet af almindelig søstjerne og strandkrabbe i Østersøen har den få fjender eller konkurrenter. Den kan derfor fuldstændigt dække den hårde bund i tætte bestande fra lige under vandoverfladen ud til 30 m's dybde.