Bestandsstørrelser og bestandssvingninger

Det lave vand huser meget store bestande af f.eks. muslinger, dyndsnegle, krebsdyr, orme og den mikroskopiske meiofauna (f.eks. muslingekrebs og nyligt bundfældede larver).

Som eksempler på bestandsstørrelser, eller rettere bestandstætheder, dvs. antal per arealenhed, fra beskyttede sandbunde kan nævnes sandmuslingen og hjertemuslingen. Efter at sandmuslingens larver i juni-august har bundfældet sig, kan arten nå op på næsten 500.000 individer per m² svarende til en kødvægt på ca. 600 g per m². Hjertemuslingen kan om sommeren nå en tæthed på omkring 60.000 per m² og en vægt på 300 g per m². At de talrige sandmuslinger kun vejer det dobbelt af de mindre talrige hjertemuslinger skyldes selvfølgelig, at der er flere store hjertemuslinger end store sandmuslinger.

De små muslinger ædes i løbet af sensommeren af de bevægelige rovdyr, så ud på efteråret vil der ikke være mere end omkring 1 % af dem tilbage.

På beskyttet sandbund finder man også de små dyndsnegle, Hydrobia ulvae og H. ventrosa. De kan forekomme i meget store tætheder – op til 34.000 individer per m². De æder detritus og mikroalger på sedimentoverfladen. Den almindelige nereis kan nå tætheder på op til 33.000 indi vider per m² i løbet af sommeren – et tal som dog i det sene efterår er reduceret til ca. 200-500.

På blandet bund kan man på og i selve bunden finde bestandstætheder på mellem 3.000 og 25.000 individer per m² af de forskellige arter, der forekommer her. Dertil kommer så de arter, der er tilknyttet vegetationen. Deres bestandsstørrelser kan være enorme. På en ca. 30 cm høj savtang er der i august fundet 25.000 individer (figur 10-18). Heraf var der mere end 14.000 nyligt bundfældede blåmuslinger. I december var blåmuslingerne reduceret til 200, dels fordi de var blevet ædt, og dels fordi de aktivt flytter sig til muslingebankerne for at vokse sig store.

Denne enorme mængde og store produktion af smådyr udgør selvfølgelig en stor føderessource for andre dyr. Det er således ikke mærkeligt, at det lave vand er et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel og et vigtigt fourageringsområde for mange fuglearter.

Dyrebestandene på lavt vand er ikke alene store, de er også varierende fra årstid til årstid og fra år til år (se figur 10-19).

Samspillene mellem byttedyr og rovdyr er, som vist ovenfor, en af de faktorer, der skaber store ændringer i dyrebestandene på lavt vand. Men årstidernes gang påvirker selvfølgelig også. Om efteråret, når temperaturen falder, søger de bevægelige arter ud på dybere vand. Efter den første frostnat er hesterejer, kutlinger og krabber helt forsvundet fra det lave vand. Det skyldes, at vandets temperatur falder kraftigt, og det bruger dyrene som signal til at søge mod dybere vand.

Dyrene dukker først op igen på det lave vand næste forår i maj, hvor vandtemperaturen igen stiger. På det tidspunkt får den hastigt stigende vandtemperatur produktionen af bunddyr til at tage fart. Snart dukker små 3-4 cm lange rødspætter, skrubber og tunger også op. Det er fladfiskeyngel, som efter et liv som fiskelarver i vandmassen er søgt mod bunden. De æder smådyr og vokser hurtigt til 7-8 cm's længde. Efterhånden som de vokser, trækker de fra 20-30 cm's dybde ud til ca. 1 m. Antallet af små fladfisk kan være 25 per m², og deres biomasse kan være 7-8 gram per m². Individtallet falder igennem forsommeren. Men i juli stiger antallet kraftigt, når en ny generation ankommer. Denne nyrekruttering kan fortsætte til oktober, og antallet af dyr kan nå 150 individer per m², og biomassen kan stige til 20 gram per m². Den største tilvækst sker fra juli til oktober. I denne periode foregår 80-90 % af den årlige tilvækst (figur 10-20).

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Bestandsstørrelser og bestandssvingninger.

• Forrige afsnit er Miljøfaktorernes betydning for dyrenes udbredelse
• Næste afsnit er Menneskets indflydelse