Indslæbte alger

Gaffelgrenet plysalge (Codium fragile) er en op til 90 cm lang grønalge med op til 8 mm tykke, bløde, plyssede og gaffelgrenede skud (figur 9-11). Algen stammer oprindeligt fra Stillehavet. I midten af 1800-tallet dukkede algen op i Norge. Før denne tid var den kendt fra de engelske og franske kyster. Fra begyndelsen af 1900-tallet har den bredt sig fra Limfjorden og det vestlige Kattegat til hele Kattegat. Da løsrevne skud kan vokse videre, er det muligt, at den er indvandret naturligt med havstrømme, selv om man ikke kan udelukke, at den er kommet hertil med skib (figur 9-10).

Østerstyv (Colpomenia peregrina) er en kartoffellignende brunalge, der bliver ca. 10 cm i diameter og med alderen hul. Små planter sætter sig på sten, alger og østers. Efterhånden som algen vokser, fyldes den med ilt fra fotosyntesen. Den luftfyldte alge kan så eventuelt flyde bort med en lille østers. Algen menes at være kommet fra det nordlige Stillehav til Frankrig med østers. Den kom til Limfjorden omkring 1940, sandsynligvis indslæbt med østers fra Holland. Den har nu bredt sig til det nordvestlige Kattegat (figur 9-10).

Brunalgen langfrugtet klørtang (Fucus evanescens) stammer sandsynligvis fra det nordlige Atlanterhav, hvorfra den menes transporteret med skibsfarten. Den blev første gang fundet i Øresund i slutningen af 1940'erne. Den spredes fortsat i danske farvande, hvor den visse steder udkonkurrerer blæretang (figur 9-3).

Butblæret sargassotang (Sargassum muticum) er en flere meter lang, busket brunalge med små ovale flydeblærer; den stammer fra Japan, Kina og Korea. Den kom sandsynligvis til Frankrig i slutningen af 1960'erne med importeret stillehavsøsters, enten på skallerne eller som fyld til beskyttelse af østers under transporten. Den blev første gang fundet i Limfjorden i 1980'erne og er sikkert kommet hertil med importeret østers fra Frankrig. Den kan dog også være transporteret med skib på skroget eller som løse algestykker f.eks. i en ankerkæde. Nu findes den i Limfjorden, Skagerrak og det nordlige Kattegat. I Limfjorden er den i dag den dominerende makroalge. Desuden er løstflydende eksemplarer fundet ved Sjællands nordkyst, men endnu ikke i Østersøen.

Algen vokser fra vandlinjen ned til få meters dybde. Den hæfter til hårdt substrat på beskyttede kyster og kan i længere perioder overleve ved en saltholdighed på 6-7 ‰, så den kan sandsynligvis vokse i den vestlige Østersø. Arten har en stort formeringsevne; den vokser hurtigt, er meget frugtbar og lever længe. Dette forklarer dens succesfulde invasion i europæiske farvande.

Hvor algen har slået an, har den haft dramatisk indvirkning på plante- og dyrelivet. Lokalt har den udkonkurreret de fleste øvrige alger, således at artsdiversiteten er blevet mindre. Den fæster sig på de samme sten, og da den er hurtigtvoksende og ligger i overfladen, skygger den for andre alger og ålegræs. Den lokale indflydelse med mindre lys til bunden og nedsat vandbevægelse medfører forringede leveforhold for bundens dyr og planter. Større eksemplarer kan genere skibsskruer, fylde fiskeredskaber, tilstoppe vandindtag i forbindelse med køling, gøre badestrande mindre attraktive og blokere snævre løb og havne. Forsøg på at udrydde algen har ofte blot medført en øget spredning, idet små grenstumper er blevet frigivet (figur 9-4).

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Indslæbte alger.

• Forrige afsnit er Indførte arter
• Næste afsnit er Indslæbte dyr