Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indslæbte dyrs og planters virkninger

Oprindelig forfatter MariK

Mange steder har de indførte arter blot beriget faunaen uden at udkonkurrere de oprindelige arter. Men en del af de indslæbte arter har forvoldt skader af forskellig art efter deres etablering:

  • De kan konkurrere med eller æde de naturligt hjemmehørende arter. Den filtrerende tøffelsnegl er f.eks. næringskonkurrent til østers.

  • De kan medbringe sygdomme og parasitter, f.eks. ålens svømmeblæreorm.

    Annonce

  • De kan ødelægge diger eller bore i træ.

  • De kan lokalt påvirke levesteder. Den amerikanske børsteorm graver sig dybere ned i havbunden end de hjemmehørende børsteorme og påvirker herved bundens ilttilførsel og udsivningen af næringsstoffer. En nærtstående oprindelig amerikansk børsteorm har i en tysk flodmunding helt overtaget bundfaunaen, der tidligere var domineret af muslinger. Hvor den amerikanske knivmusling er slået an, er biomassen i bunden blevet mere end fordoblet, og bundens struktur er ændret. Alt dette kan på længere sigt være en trussel mod en varieret fauna.

Eksempler på, hvad indførte arter kan gøre

Et afskrækkende eksempel på risikoen ved at flytte rundt på dyrene, og hermed på deres parasitter, har man i Norge med ferskvandsparasitten, laksens hudmonogen (Gyrodactylus salaris). Den er en ca. 1 mm lang ungefødende hermafrodit med en enorm forplantningsevne. Ét moderdyr kan på få dage blive til flere hundrede. Laks i Østersøområdet tager ikke skade af parasitten, men i 1970'erne blev importeret svensk laks og hermed også dens parasit sat ud i norske elve. Da parasitterne spredtes til de lokale laks, der ikke er tilpasset den, skete katastrofen. Resultatet blev døde og svækkede laks i mange norske elve med et tab på et trecifret millionbeløb.

Fra andre farvande findes skrækkelige eksempler på, hvor galt det kan gå. En eksotisk grådig ribbegople hjemmehørende i Vestatlanten har i årevis ødelagt ansjosfiskeriet i Sortehavet. Den nyeste udvikling er, at en anden indvandret eller indslæbt ribbegople har ædt ribbegoplen fra Vestatlanten – så ansjoserne nu har det godt igen.

I Middelhavet har en tropisk grønalge (Caulerpa taxifolia) mange steder ødelagt den lokale vegetation. Også de planteædende dyrs antal er gået tilbage, da grønalgen er uspiselig for de fleste arter. Den samme alge har bredt sig i Californien, hvor man har sat store udryddelseskampagner i gang.

I farvandene ud for Californien og det sydlige Australien har de fået vores almindelige strandkrabbe (Carcinus maenas) indslæbt. Her udkonkurrerer den de lokale krabber. Man har som modforanstaltning også overvejet at indføre krabbens rodkrebs (Sacculina carcini). Det er en parasit, der medfører sterilitet af inficerede strandkrabber i nordeuropæiske farvande. Akvarieforsøg har imidlertid vist, at de lokale australske krabber tager mere skade af parasitten end de europæiske strandkrabber, så en naturlig bekæmpelse ad denne vej er udelukket.

Ingen alvorlige skader i Danmark - endnu

De indførte arter i danske farvande gør på nuværende tidspunkt kun begrænset eller ingen påviselig skade. Da det praktisk taget er umuligt at forhindre, at nye arter kommer ind i vore farvande, må man forvente, at spredningen af dyre- og plantearter på længere sigt vil ændre artssammensætningen og sandsynligvis medføre en udkonkurrering af lokale arter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Køie: Indslæbte dyrs og planters virkninger i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483312

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk