Flagellater

Man finder de samme hovedgrupper som i de frie vandmasser. Blandt de mindste bakterieædende og fotosyntetiserende flagellater er der endog et stort overlap med hensyn til arter – blot er deres koncentration 10-100 gange højere i sedimenter (se også Årets gang i planktonalgesamfundet og Variationer i dyreplanktons mængde).

Dinoflagellaterne kendes på, at de har to flageller, der er orienteret vinkelret på hinanden. I sedimenter lever andre arter end i de frie vand masser. Cirka halvdelen har fotosyntese, de øvrige lever af at æde andre protister.

Cryptomonaderne er også almindelige og rummer både fotosyntetiserende og ikke-fotosyntetiserende arter. De fotosyntetiserende repræsentanter danner ofte synlige blågrønne pletter på sandbund på ganske lavt vand. Euglenoiderne omfatter ligeledes både fotosyntetiserende og farveløse repræsentanter. De er i højere grad tilpasset til at leve på faste overflader som mineralkorn end de andre grupper. Hos mange arter indeholder cellen kontraktile fibriller, så den kan vride sig og gennemføre en slags peristaltiske bevægelser (figur 6-2).