Protisterne

Protisterne er som nævnt encellede eukaryote organismer. De udgøres af en række ubeslægtede udviklingslinjer, og de fleste opstod længe før, der fandtes dyr og planter på Jorden. Protister er altså ikke en naturlig systematisk gruppe af organismer – snarere er det en samlegruppe for eukaryote organismer, der hverken er dyr, planter, svampe eller (flercellede) alger.

Ser man bort fra nogle grupper, der udelukkende omfatter parasitter, inddeles protisterne traditionelt i følgende hovedgrupper: flagellater, slimdyr, ciliater, encellede alger (uden flagel) og nogle svampelignende organismer. I dag ved man, at kun ciliaterne udgør en naturlig gruppe. De øvrige repræsenterer hver især en række selvstændige udviklingslinjer.

Nogle af protisterne og protistgrupperne findes som allerede nævnt også i de frie vandmasser og er omtalt i kapitlerne Det grønne plankton og Det farveløse plankton (inkl. efterfølgende afsnit). I det følgende er de træk, der er af størst betydning for livet på og i havbunden, fremhævet, men alligevel kan der forekomme gentagelse af oplysninger fra de to nævnte kapitler.

Protisterne formerer sig ved celledeling eller i nogle tilfælde gennem knopskydning. De mindste kan – hvis forholdene er gunstige – dele sig med kun 4-5 timers mellemrum, mens større protister kan præstere en generationstid på ca. et døgn. Inden for mange grupper forekommer der også kønnede processer, hvorved der udveksles arvemateriale. Sådanne kønnede processer er dog ikke koblet til formering og forekommer typisk sporadisk eller udløses af bestemte miljøændringer, men hos enkelte grupper er sex en fast bestanddel af livscyklus.

Nogle repræsentanter for almindelige flagellater og slimdyr fra sedimenter ses på figur 6-2.