Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slimdyr

Oprindelige forfattere RMKr og TFench

Slimdyrene mangler som nævnt flageller. Til gengæld er de udstyret med midlertidige udposninger fra celleoverfladen. Disse såkaldte pseudopodier benyttes både til bevægelse og til fødeoptagelse.

Amøber og soldyr

De fleste amøber er ganske små og lever af bakterier. Nogle danner en slags hus af kitinholdigt materiale eller af fremmedlegemer.

Soldyrene (heliozoer) er kugleformede og besidder mange fine pseudopodier, der stråler ud i alle retninger. Mange marine soldyr er desuden omgivet af kiselspikler (figur 6-2 og 6-4).

Annonce

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

Foraminiferer

Foraminifererne hører også til slimdyrene. De findes udelukkende i havet, hvor de fleste lever på bunden eller sidder på faste overflader. Mange arter kræver forholdsvis høje saltholdigheder, og i vores indre farvande forekommer blot en håndfuld arter. På dybere vand er der flere arter, og dér hører de til blandt de mest talrige organismer. Mens kønnede processer synes at mangle hos amøber, har foraminifererne en kompliceret livscyklus, der skifter mellem kønnede og ukønnede generationer (figur 6-5).

Foraminifererne er forholdsvis store protozoer – ofte omkring 1 mm eller mere. De fleste er omsluttet af en kamret, porcelænsagtig kalkskal. Kalkskallerne er gennemhullet af fine porer, hvorigennem trådfine pseudopodier stikker ud. Pseudopodie-nettet kan dække et langt større areal end skallen, og det bruges til at fange byttet – der hos de fleste lavtvandsarter er encellede fotosyntetiserende organismer som kiselalger. Det er blevet påvist, at nogle arter – deriblandt den afbildede Elphidium – straks fordøjer det meste af de kiselalger, de har fanget, men gemmer deres kloroplaster inde i cellen i adskillige dage. I denne periode fortsætter kloroplasternes fotosyntese. Herved er foraminifererne i stand til at at udføre fotosyntese på grundlag af „stjålne“ kloroplaster. Denne form for „kloroplast-tyveri“ kendes også fra ciliater og nøgne snegle (figur 6-6).

Nogle foraminiferer afviger ved ikke at bygge en kalkskal. I stedet bygger de en slags „hus“ af fremmedlegemer som mineralkorn, skaller af mindre foraminiferarter eller andet. Nogle af typerne på dybt vand opnår en forbløffende størrelse på omkring 1 cm (figur 6-7).

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/pre, function 'web.xml' failed with response:

async operation has not finished

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished