Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Menneskets indflydelse på bundvegetationen

Oprindelig forfatter JBorum

Den uforstyrrede bundvegetation har generelt en høj biologisk kvalitet med stor artsrigdom, jævn fordeling af de mange arters hyppighed (høj artsdiversitet) og stor udbredelse. Menneskets udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt vores fysiske forstyrrelser af havmiljøet har overvejende en negativ indflydelse på bundvegetationen. Dens udbredelse indskrænkes og mange arter forsvinder, samtidigt med at de tilbageværende, mere hårdføre arter får plads til at opbygge unaturligt høje forekomster.

Bundvegetationens dybdeudbredelse

Bundvegetationens dybdeudbredelse er som nævnt bestemt af vandets klarhed, der igen er bestemt af næringsrigdommen. Fra år 1900 til år 2000, og især efter 1950, er udledningerne af næringsstoffer til vandmiljøet fra byer, industri og landbrug øget 5-10 gange.

Baseret på registreringer af ålegræssets udbredelse omkring år 1900 kan man konstatere, at plantens dybdeudbredelse siden da er reduceret med mere end 50 % i fjordene og med mindst 35 % i de åbne dele af Kattegat. Det må antages, at dybdeudbredelsen af de andre former for bundvegetation er reduceret tilsvarende. Det betyder, at et havområde, der samlet overstiger Fyns areal, siden år 1900 er blevet omdannet til en vegetationsløs ørken. En tilsvarende menneskeskabt naturødelæggelse på land ville med stor sikkerhed have skabt panik, men nu er skaden sket mere skjult under vand, hvor vi ikke færdes til daglig (figur 7-18).

Annonce

 FIGUR 7-18 (a). Her ses udbredelsen af ålegræs i Danmark i 1901.

FIGUR 7-18 (a). Her ses udbredelsen af ålegræs i Danmark i 1901.

Ophvirvling af bundmateriale i forbindelse med havne- og brobyggerier forringer ligeledes lysforholdene og dermed dybdeudbredelsen. Her er der dog tale om en midlertidig virkning, og havne- og brobygning kan faktisk på langt sigt være til gavn for bundvegetationen. Broer, havnemoler og skibsvrag bliver nemlig hurtigt koloniseret af makroalger, hvis ellers lysforholdene tillader det. De kommer således til at fungere som kunstige stenrev, der tiltrækker mange bunddyr og fisk.

Bundvegetationens artsdiversitet

Gennem vore aktiviteter påvirker vi nogle af de faktorer, der har betydning for et områdes artsdiversitet, dvs. for antallet af arter og disses hyppighed. Især to faktorer, saltholdigheden og indholdet af plantenæringsstoffer, er som vist i de foregående afsnit vigtige i denne forbindelse. Og dem påvirker vi på mange forskellige måder.

Vi påvirker f.eks. i et vist omfang vandområders saltholdighed og dermed bundvegetationens sammensætning ved at bygge dæmninger og broer. Sådanne bygningsværker hæmmer nemlig vandudskiftningen og sænker dermed saltholdigheden i områderne indenfor.

 FIGUR 7-18 (b). Makroalgers og blomsterplanters dybdeudbredelse er gået stærkt tilbage med den stigende næringsstoftilførsel til de danske farvande. Her ses udbredelsen af ålegræs i Danmark i 1994.

FIGUR 7-18 (b). Makroalgers og blomsterplanters dybdeudbredelse er gået stærkt tilbage med den stigende næringsstoftilførsel til de danske farvande. Her ses udbredelsen af ålegræs i Danmark i 1994.

Vi gør det også, når vi forsøger at kontrollere fjordenes vandstand for at undgå oversvømmelser. I Ringkøbing Fjord anvendes f.eks. en sluse til kontrol af vandstanden, og fjorden skifter mellem sommerperioder med høj saltholdighed (over 10 ‰) og vinterperioder med lav saltholdighed (5-10 ‰) på grund af den store ferskvandstilførsel. Overgangszonen mellem ferskvand og havvand er i forvejen ikke synderlig attraktiv for hverken dyr eller planter, og særlig galt bliver det, hvis saltholdigheden varierer i løbet af året, for så kan hverken saltvands- eller ferskvandsorganismerne opbygge stabile bestande. Med den nuværende slusepraksis befinder Ringkøbing Fjord sig derfor i konstant biologisk ubalance, hvor vilkårene for etablering af både ferskvands- og saltvandsplanter er dårlige.

Bundvegetationens artsrigdom falder også markant med øget tilførsel af næringsstoffer. Virkningen kan være vanskelig at adskille fra virkningen af, at vandets saltholdighed i områder som f.eks. fjorde, hvor der er ferskvandstilløb, falder. Adskillelsen kan dog foretages i områder, hvor der har været en tidsmæssig udvikling i næringsrigdom uden ændringer i saltholdighed. Gør man det, når man det overraskende resultat, at der bliver færre arter, når næringsrigdommen øges. Næringsstofferne er jo normalt ikke giftige, men snarere gunstige for algernes vækst. Ikke desto mindre giver den øgede næringsrigdom som tidligere omtalt alt for gunstige vækstforhold for visse hurtigtvoksende og stærkt næringskrævende epifyttiske alger og makroalger, der hermed får mulighed for at overvokse og udkonkurrere de mere sarte og langsomtvoksende former.

Det er givet, at bundvegetationen er blevet langt fattigere i de mest eutrofierede områder, men fra begyndelsen af 1990'erne og frem til 2002 er næringsbelastningen af fjorde og kystvande faktisk faldet på grund af indsatsen for at beskytte havmiljøet. Udviklingen er derfor vendt, og bundvegetationens dybdeudbredelse og mangfoldighed er gradvist bedret en smule i løbet af perioden.

Mange lokale områder har mistet artsrige algesamfund i løbet af 1900-tallet, men der er ikke sikre vidnesbyrd om, at vi som følge af menneskets påvirkning direkte skulle have mistet arter i de danske farvande set som helhed. Faktisk har det moderne menneskes aktivitet måske endda medvirket til at øge artsantallet i danske farvande. Især kan skibsfarten, med algepåvækst på skibsbunde og balasttanke fyldt med vand fra andre områder, medvirke til indvandring af makroalger fra fremmede have. Siden midten af 1800-tallet er der flere kendte eksempler på indvandring af nye makroalger (se Indslæbte alger samt de følgende fire afsnit).

De varslede klimaændringer som følge af den globale opvarmning kan tænkes at få indvirkning på bundvegetationen i danske farvande, men det er vanskeligt at forudsige ændringernes karakter og omfang med blot rimelig præcision. Det skyldes først og fremmest, at opvarmningen kan have svært gennemskuelig indflydelse på stormhændelser og nedbør. De direkte virkninger på bundvegetationen af mindre stigninger i vandets temperatur og stigende indhold af kuldioxid kan dog omtrentlig forudsiges. En temperaturstigning vil bedre vilkårene for sydlige arter, men gøre dem dårligere for koldtvandsarter. Det må antages, at stigende temperatur samlet set øger mangfoldigheden, idet artsrigdommen generelt stiger, når vi bevæger os fra kolde til varmere egne. Den direkte virkning af øget kuldioxid vil derimod være begrænset, fordi bundvegetationens forekomst normalt ikke er reguleret af kuldioxids tilgængelighed i havvand.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Borum: Menneskets indflydelse på bundvegetationen i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 7. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483244

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk